23948sdkhjf

- Pressen i Danmark er virkelig negativ over for lastbiler

Kommentar til dette indlæg:

Hvor er det rigtigt, dét Niels Jørgen Nielsen skriver. Pressen i Danmark er virkelig negativ over for lastbiler og har været det i mange år.

Jeg husker tilbage i firserne, hvor én af vore lastbiler holder stille og skal svinge til venstre, og som blev påkørt af en personbil bagfra, ganske enkelt fordi føreren "ikke lige havde set", at lastbilen holdt stille.
Overskriften på forsiden i Aarhus Stiftstidende lød: "Smadret af lastbil," ledsaget af et billede af den smadrede personbil, der jo altså var smadret direkte ind i en stillestående lastbil med lys i begge stoplygter og venstre blinklys aktiveret. Dét fremgik bare ikke af forsidebilledet, for lastbilen var slet ikke med på billedet. Blinklyset var stadig aktiveret, da politi og ambulance nåede frem til ulykkesstedet. Den korrekte beskrivelse skulle lyde: "Smadrer sin bil imod lastbil."

Jeg skrev til avisen og bad dem om at genlæse journalistens historie og samtidig gennemlæse politiets rapport. Pludselig fik man en hélt anden forståelse og opfattelse af historien. Det var jo netop ikke lastbilens skyld, som det ellers meget tydeligt fremgik af forsidehistorien.


Meget ofte, når pressen beskriver lastbilulykker, er det lastbilen, der fremstår som skurken; men i langt de fleste tilfælde er det faktisk en personbil og dens fører, der både er årsag til og skyld i, at ulykken overhovedet er sket.

Steen A Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096