Debatindlæg:

Seneste udspil om ”nulemisionszoner” i Københavns Middelalderby er dybt godnat – der er borgere og virksomheder der skal serviceres, hver dag.

I Vognmandslauget, en transportbrancheforening, der organiserer vognmænd i hovedstadsområdet, har vi med forundring – og hovedrysten – set det seneste udspil om planerne for en nul-emissionszone i Middelalderbyen, der kun vil tillade el- og brintbiler adgang til området og kun i et stærkt begrænset omfang give dieseldrevne køretøjer, læs Lastbiler, adgang på dagslicenser eller dispensationer og alene ved et ”anerkendelsesværdigt formål”.

I Vognmandslauget har vi medlemmer, der dagligt har et anerkendelsesværdigt formål til at køre ind i centrum af København – ikke, fordi de har lyst, men fordi de har opgaver, der skal løses, og kunder, der efterspørger deres ydelser. Det er dagrenovationsbilen, der fjerner affald, distributionsbiler, der bringer varer ind, flyttevirksomheder, der flytter gods og indbo, og mange andre og alle ”anerkendelsesværdige formål”. Her er vi helt på linje med brandvæsnets køretøjer, der også skal ind, ambulancer og andre, der har nødvendige opgaver at løse. Det gælder også for håndværkeren, der opsætter ny sanitet, bygger en lejlighed om – alle nødvendige opgaver, der skal håndteres i omgivelser, hvor der lever og færdes mennesker.

I transportbranchen er vi ikke blinde for, at vi alle skal være medvirkende til at løse de miljømæssige udfordringer, herunder også sætte markant ind med reduktion af både CO2 og partikeludledninger. Men vi mener også, at vi i al beskedenhed allerede er godt i gang. Miljøzonerestriktionerne er således skærpet gevaldigt i 2020 og får endnu et nøk opad fra januar 2022, hvor der kun kan køres med Euro6norm-motorer i de udpegede miljøzoner – der også omfatter Københavns bykerne, herunder Middelalderbyen.

Sådanne stramninger indretter vi os efter, og vi foretager også de nødvendige investeringer i nyt materiel, selvom det er dyrt. Vi er også med på, at der er fremtid i el-drevne køretøjer, men vi er mindre sikre på, at der i dagens marked er brugbare løsninger til alle ”tunge” transportopgaver.

Ved større anlægsarbejder er det en normal og lovbaseret praksis, at man foretager grundige for-analyser, inden man skrider til handling. Det samme krav kunne man stille til det her omhandlede initiativ, og modellen kunne være enkel: Stop al indkørsel med vare- og lastbiler til Middelalderbyen i en 14 dages periode, vi holder os gerne væk for en efterprøvelse, og se, hvad der ville ske, og hvilke reaktioner der ville komme fra beboere, borgere og forretningsdrivende både i og udenfor området. Mit gæt er kaos, men det var værd at efterprøve, inden man træffer uovervejede beslutninger!

Jørgen Kjeld Jensen

Oldermand

Vognmandslauget