Debatindlæg:

Jeg har været godschauffør i snart 33 år, og jeg er virkelig glad for mit arbejde og stolt af faget.

Det, jeg godt kan lide ved jobbet, er følelsen af frihed. jeg får uddelt nogle opgaver, og så har jeg frihed under ansvar til at løse opgaverne bedst muligt.

Jeg kan godt lide det at levere varen ordentligt. Også selvom det at komme til kunden med lastbilen er en lille udfordring på mit talent.

Jeg kan faktisk godt lide at køre lastbil. Forestil dig at se solnedgangen på vej over Storebælt den ene vej og så igen solopgangen igen den anden vej ud af Lastbilens kæmpe panorama-forrude. Det er et smukt syn.

Når jeg løser mine opgaver i løbet af aften/natten, så holder jeg meget af, at vi chauffører på tværs af virksomheder samarbejder om at løse opgaven. Det, at vi hjælper hinanden, hvor vi ser behovet eller muligheden, giver bare så meget arbejdsglæde.

Vi hører tit om, at det er mangel på chauffører. Det har fået mig til at tænke over, hvad kan vi og ikke mindst jeg gøre for at sikre tilførsel af nye kræfter til branchen. Vi står også med udfordringen, at gennemsnitsalderen i branchen er høj. Vi er en stor del, som er over 50 år gammel. Så hvis vi ikke allerede nu gør noget for at tilføre nye kræfter, så vil branchen lige pludselig stå med et kæmpe hul, som vi helst skal undgå.

Via mit faglige arbejde har jeg været så heldig at komme med i et ”Taskforce for flere kvinder i førersædet”. I taskforcen deltager også en del arbejdsgivere, og de viste mig, at de i dag er meget mere bevidste om at chaufførerne også har et privatliv, som der skal være plads til. Dvs. arbejdsgiverne er klar til at tilrettelægge kørselsopgaverne til deres chaufførers liv. Jeg blev virkelig glad for at mærke vores fælles stolthed over vores fag, hos høj som lav.

Det, som jeg mener, der skal til for at tiltrække flere chauffører, er netop, at virksomhederne gør plads til, at deres chauffører også nemt kan have et familieliv ved siden af. Og det har jeg selv erfaret, at virksomhederne er meget bevidste over. Det gør, at jeg tænker, at vi nu skal gå all in for at få tilført nye kræfter til branchen sammen.

Vi skal gøre op med branchens omdømme og fordomme. Vi behøver ikke arbejde 15 timer hver dag, vi behøver ikke bo i bilen, vi kan godt have et privatliv ved siden af, det er ikke kun et mandefag, lønnen er faktisk ikke dårlig, du behøver ikke være stor og stærk, og du kan som ganske almindeligt menneske sagtens komme ind i branchen, hvis du har talentet og lidt diesel i blodet, uanset hvilket køn du er, eller om du er lidt op i årene.

Der er i dag kun 2 procent kvinder i branchen. Det tænker jeg, at der vil blive ændret på, når vi får gjort op med fordomme om branchen og dets omdømme. Jeg tænker tit over, hvad kan jeg gøre for at sikre flere nye kollegaer i branchen. Jeg er kommet frem til, at det, vi skal, er at tale om det og vise det til hinanden.

Hvor vi, der er stolte i faget, begynder at dele en selfie, som viser vores del af faget under et fælles hashtag. Så kan andre, som ikke er i branchen, se os, som vi er, i vores job med stoltheden skinnende ud af os. Det, tror jeg, vil kunne gøre en forskel.

Derfor deler jeg ovenstående billede under #jegelskermitjobitransport #ilovemyjob

Erik Emil Hansen,
godschauffør og formand for Godschaufførernes Landsklub