Kaskaderne af bøder skulle være et værn med den sociale dumping i transportbranchen og rydde op på rastepladser, men straffen rammer de forkerte, og presser de udenlandske chauffører ud i industrikvartererne.

De seneste måneder er bøderne regnet over lastbilchauffører. Alene i januar måned blev der udstedt mere end 1.000 bøder til lastbilchauffører på landets rastepladser. Til sammenligning blev der i sidste halvår af 2018 i gennemsnit uddelt 85 bøder om måneden.

Årsagen til de mange parkeringsbøder - som samtidig er blevet firedoblet til 2.040 kroner – er politikernes opfindelse af den mildest talt tvivlsomme 25-timers regel. Reglen, som begrænser, hvor længe chauffører må holde parkeret, skulle gøre op med social dumping på transportområdet og rydde de overfyldte rastepladser, som skaber kaos landet over.

Men regnen med bøder for alverdens forseelser har hverken begrænset den sociale dumping, eller skabt større kapacitet på raspladserne. Tværtimod.

Pladsmanglen på rastepladser, som Skærup, Hylkedal og Kildebjerg er mod forventningen vokset i skyggen af den nye 25-timers-regel. Og forklaringen er simpel: der kommer flere og flere lavtlønnede udenlandske chauffører. Tallene viser, at antallet af danske chauffører er klart nedadgående, mens den samlede lastbiltrafik er øget med 2,7 procent, og andel af international godstrafik er steget med 3,6 procent alene for 3. kvartal 2018. Antallet af rastepladser kan ganske enkelt ikke følge med antallet chauffører.

Og bøderne får ikke problemerne til at forsvinde. Det lykkedes højest med at flytte lastbilerne ud i industrikvarterer p-områder og mere øde parcelhuskvarterer.

Og samtidig så straffer 25-timers-reglen også de ansvarlige og lovlydige chauffører, der minutiøst forsøger at finde en rasteplads til de lovpligtige pauser. Problemet er bare at overholdelse af køre- hviletidsreglerne somme tider kan kræve, at chaufførerne holder parkeret mere end de 25 timer. Dermed tvinger man chauffører til at vælge mellem at overholde 25-timers-regel, der handler om parkering, eller 45-timers-reglen, der handler om sikkerhed og pålægger chaufførerne et ugentligt hvil på 45 timer udenfor bilen.

Men helt absurd, så er kontrollen af 45-timers-reglen, så godt som ikke eksisterende. Selvom reglen har eksisteret i 13 år, så blev den første bøde uddelt i oktober 2018. I stedet har staten hældt rundt regnet 20 millioner kroner ud ad vinduet til skiltning og håndhævelse af parkeringsafgifterne.

Hvis man i stedet, havde brugt de samme ressourcer på at håndhæve køre-hviletidsbestemmelser, så kunne man benhårdt ramme de chauffører, der systematisk tilsidesætter sikkerheden og de vognmænd, der direkte spekulerer i at spare penge ved at lade de udenlandske chauffører leve ugevis i bilerne.

Hvis man oprigtigt ville gå efter den sociale dumping, så er 45-timers-reglen det helt rigtige sted at sætte ind. Og samtidig burde Danmark lade sig inspirere af udlandet, hvor prisen for at udnytte den udenlandske arbejdskraft, og bryde regler giver bøder på helt op til 30.000 euro, hvilket for alvor vil have en afskrækkende effekt på vognmændene.

Jeg vil altid mene, at vi skal overholde lovgivningen. Men vi må også spørge os selv om parkeringspladser virkelig er vigtigere end sikkerhed? Og hvordan en parkeringsbøde nogensinde skulle kunne stoppe den organiserede sociale dumping?

Den politisk dikterede bøderegn udstiller blot politikernes afmagt. Målet om at udvise handlekraft har trumfet målet om at skabe konkrete resultater ude på rastepladserne.

Jens Jonatan Steen
Folketingskandidat, Socialdemokratiet