23948sdkhjf

- Svært at tage dette ”klimacirkus” alvorligt

Debatindlæg som kommentar til denne

artikel:

Hvor er det dog svært at tage hele dette klimacirkus alvorligt og endnu mindre alle dem, der får skyhøje lønninger for at fedte rundt i dette uhåndgribelige morads.

Igen er det teori og højtflyvende tanker, der skal trækkes ned over halsen på os vognmænd, og hvad endnu værre er, det er 100 procent sikkert os, der skal betale for det.

Tag dog og tænk logisk før alle disse jokes. Landet er plastret til med rundkørsler og vejbump, som er så enormt energikrævende. Nogle få rundkørsler kan måske forsvares af nogle specielle grunde, men hovedparten er der bare, fordi det er den billigste måde at lave et anlæg på. Et mere sikkert og meget mere miljøvenligt anlæg ville koste mere. Prøv at se, hvordan svenskerne løser det. Her er de meget ofte lavet, så den tunge og gennemgående trafik slet ikke bliver berørt af dette væsentligt.

Ikke et eneste vejbump kan forsvares miljømæssigt. Hvad sikkerhed angår, som fartdæmper, er det endnu en foranstaltning, som der slet ikke er tænkt over. Langt hovedparten ligger i 50 km/t-zoner, men de er lavet sådan, at en lastbil skal bremse helt ned til 20- 25 km/t ved hvert bump, fordi de er ulovligt og forkert udformet, og dem er der typisk mellem 2 og 10 af i hver en lille flække. Se igen til Sverige, her er ofte nogle trafikkamerastandere, som der kan sættes kamera i. Anlægsprisen er formentlig 1/10 af, hvad alle de bump koster, og trafikken kan holdes i flow.

Jeg kunne blive ved på denne måde at skrive om tåbeligheder, der sætter trafikken i stå til ingen nytte. Trafiklys, der står og lyser rødt fra stor vej og grøn fra lille vej, selvom der ikke er en eneste bil, osv. osv. Det koster virkelig på klimaregnskabet, og her var der virkelig noget at komme efter. Men det er jo håndgribelig virkelighed, og det arbejder vi ikke med, når først slipsedrengene bliver indblandet.

Derfor er det så svært at tage alvorligt. Det værste er næsten, at ikke en eneste af vognmandsorganisationerne tænker på det. Ikke et ord hører man om dette. men hvor skulle de også vide noget om dette. Det er jo igen virkelighed.

Når trafikken glider og er i flow, så kan vi snakke om alt det andet, ellers giver det ikke mening.

Johnny Munkdal-Jensen
Københavnsvej 74 H 1. tv
4760 Vordingborg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094