23948sdkhjf

- Træk nu ind til højre

Kommentarer til denne artikel:

Det er fuldstændigt korrekt, at elefantoverhalinger kan give kødannelse, men når de så endelig er kommet forbi, trækker de da ind til højre igen.

Når personbilerne overhaler, f.eks. en lastbil, overhaler de med 100 km i timen og trækker ikke til højre, da de lige skal overhale den næste lastbil, der kører 500 meter længere fremme. Og da der kører mange lastbiler på vejene, bliver det til en lang strækning, hvor man kun kører 100 km/t og ikke 110/130 km/t.

Lastbiler kontra personbiler, ja, der synes jeg, personbilerne er de værste. Hvis man trækker til højre, når man har overhalet, glider trafikken meget bedre.

Finn Lønskov
Østergade
6623 Vorbasse

Ja, og overhalingsforbud for personbiler. For de evner det slet ikke. Det er til stor fare for alle andre.

Nicolai Andersen
Chr. F. Jensensvej, 6 B 1
4450 Jyderup

Jeg er selv chauffør, og det, du siger, kan jeg ikke give dig medhold i. Jeg kan fortælle dig, at hvis ikke vi var så dygtige chauffører, så ville antallet af ulykker være tårnhøje. For hvis der ikke er noget, som hedder fletteregel og tilkørsel til motorvej hvor folk rykker ind, så ville tingene se anderledes ud. Vi overhaler, fordi der ligger en klaphat foran den anden lastbil og sænker farten.

Michael Andersen
Skovparken 9, 2. th.
3060 Espergærde

 

Hold nu bøtte. Motorvejen er ikke bare lavet til alle dem, der tror, at de skal køre 130 km i timen i hele tiden. Chauffører betaler også skat.

Skulle du køre efter en lastbil, der er ved at overhale, hvad tager det 20 sekunder, det er jo mere, end I kan klare lørdag aften, og det er nok ikke noget, man dør af, vel.

Nej, ulykker sker tit, når personbiler vil overhale en lastbil med cirka 5 km mere i timen end lastbilen og bare trækker ud. Kør forsigtigt.

Ove Meyer
Østergade
8883 Gjern

 

Det vil være sikkerhedsmæssigt mere korrekt at sænke farten for alle personbiler til 80 km/t. Altså samme hastighed for lastbiler og personbiler og ikke noget overhalingsforbud. Skyd mig, hæng mig, ja, kald mig for, hvad I vil, men ens hastighed på vejene skaber et bedre trafikflow og færre ulykker, og det er lig med penge sparet.

Kenneth Lange
Östra Spång 516
286 92 Örkelljunga

 

Preben, jeg vil ikke give dig ret. Hvor mange personbiler kører 90, hvor de kun må køre 80, ikke kun på A13, men i hele landet? Vi hører altid om ulykker med lastbiler, da de skaber større ødelæggelser end personbiler.

Måske skulle vi, der kører personbil, tænke lidt på, at lastbilen har lidt længere bremselængde end os i den lille bil. Mange almindelige bilister kører også råddent. Måske vi altid skulle lade være med at skyde skylden på lastbilerne bare fordi, de er størst.

Jette Mathiesen
Hasselvej
6705 Esbjerg Ø

 

Ja da! Fantastisk forslag. Glemt er bare, hvem der transporterer alt, hvad du skal bruge.

Så ja, få da bare det forbud vedtaget, så kan du efter nogle dage sidde behageligt hjemme og hygge dig med kone og børn. Da vil du nemlig ikke kunne tanke din bil længere. Ungerne vil snart begynde at skrige, da de sulter og ikke forstår, hvorfor far ikke kører til bageren efter brød.

Nej, jeg er ikke længere chauffør - det gider jeg simpelthen ikke. Alle de dumsmarte tiltag fra bilister, der har nok i sig selv, var prikken over i‘et.

Stenn-Ove Lund
Rømøvej 24
6520 Toftlund

 

Nu er det ikke altid chaufførens skyld, der sker uheld. Det er mange gange de privatpersoner, der tror, de er politiet, der laver farlige situationer. De glemmer bare, når de laver det, så er det med livet som indsats, for en lastbil kan ikke stoppe lige så hurtigt som en personbil. Så tænk jer om derude.

Jeg kan godt se problemet med kun 2km/t forskel, men derfor er der ingen grund til at lave de farlige situationer som mange personbilsførere laver - men det er ”mig, mig, mig”, det gælder.

Hilsen en ex-chauffør

Palle Madsen
4400 Kalundborg

 

”2 km/t giver jo ingenting”. Det kan betyde alt fra at nå en termin til at nå hjem i egen seng.

Michael Sjøberg
Søndermosevej 2
6330 Padborg

 

Jeg tror kun, det løser ganske lidt i forhold til den kæmpe hastighedsforskel, der foregår i alle vognbaner på motorvejen. Det er som om, motorvejen er blevet et sted, hvor man selv bestemmer sin hastighed uden hensyntagen til den øvrige trafik.

Det mest optimale for både afviklingen af trafikken og miljøet ville være, hvis lastbiler og biler med trailere kører i inderbanen med 80 km/t og alle andre kører 130 km/t på 130-strækninger og 110 km/t på 110-strækninger.

Thomas Hansen
Grenåvej 736
8541 Skødstrup

 

Det er vildt træls, når lastbiler skal overhale. Det skaber en masse kø.

Lene Hansen
Drosselvej 6
5500 Middelfart

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109