23948sdkhjf

- Transportministeren ved at skyde sig selv i foden

»Når man kender det politiske spil, er der intet overraskende i, at transportminister Benny Engelbrecht giver udtryk for, at VKLA-regeringen lovede guld og grønne skove. For vi er jo vant til, at en ny regering altid starter med at kritisere den foregående regering, ofte med en masse tomme ord om, at nu skal man til at rydde op og igen få Danmark på ret kurs,« siger FDL’s kontorleder, Jens Groot, i en nyhedsmail.

»Men transportministeren er tæt på at skyde sig selv i foden, for er der noget, vælgerne for længst har opdaget, er det, at den ny socialdemokratiske regering er løbet fra en hel stribe af de gyldne løfter, som Mette Frederiksen og hendes støtter lovede. Så det er altså ikke hverken en særligt smart eller saglig udmelding, som Benny Engelbrecht er kommet med.«

»Det havde klædt ministeren at starte fra bunden uden at skyde skylden på andre. For hvad er det, VKLA-regeringen har lovet? Er der noget galt i at love et bedre vejnet, når fremkommeligheden forringes, og vi årligt mister milliarder af kr. på kødannelse? Mon ikke ministerens lidt for frelste udsagn skyldes, at VKLA afsatte for få penge til den kollektiv trafik?«

»Det er i FDL´s optik naturligt, at alle transportformer tilgodeses i et trafikforlig, men det er urimeligt at påstå, at vi er blevet lovet noget, som der ikke var flertal for. For det kan da næppe have undgået transportministerens opmærksomhed, at vejtrafikken flere steder, både øst og vest for Storebælt, er ved at sande til.«

»Jeg forstår udmærket bekymringen hos borgmestrene og den stigende bekymring hos de vognmænd, der holder Danmark kørende, og derfor er det utroligt bekymrende, at forhandlingerne skal starte forfra. Det er sandsynligvis ensbetydende med, at en stor del af de 112 milliarder kr., som VKLA afsatte, kanaliseres over til den kollektive trafik.«

»Hvordan Benny Engelbrecht vil tilgodese vejnettet, og dermed bl.a. godstransporten, er faktisk urovækkende. For det går ud over biltrafikken, og der vil gå mange år, inden investeringer i den kollektive vil være optimal. Men ministeren er åbenlyst hårdt presset af de tre støttepartier, SF, Enhedslisten og de radikale, så vi frygter det værste.«

»Dem, som ikke har holdt ferie endnu, har kunnet konstatere, at det danske vejnet passer fortrinligt til de perioder og steder, hvor trafikken dagligt plejer at sande til. Det har været en fornøjelse at køre fra f.eks. dét nordlige Randers til det nordlige Vejle.«

»Alle ved, at der uden for ferieperioden vest for Storebælt er motorvejsproblemer ved Aalborg, Randers, Aarhus, Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding og til Odense. På disse strækninger kan den kollektive trafik ikke afhjælpe problemerne de første 50 år. Øst for Storebælt er det især Holbækstrækningen og strækningen til Kalundborg, og Næstved - Rønnede samt hængepartierne Hillerød og Frederikssund.«

»Vi har ikke brug for ventetid, for den har vi alt for længe kæmpet med. Vi har brug for hurtige fornuftige løsninger på alle parameteret, vi har også brug for velovervejede langsigtede kollektive løsninger. Så hvad med at få gearet op?«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125