Debat

19. december 2018 - 01:44

App linkNu på Google Play

Vejpakken: Rådets tekst bedre end forventet

19. december 2018 - 01:44

Af Redaktionen |

 

Det er blevet tid til endnu en opdatering på, hvordan det går med forhandlingerne om første del af vejpakken her i Bruxelles. Ministerrådet har vedtaget deres forslag til nye regler for vejtransporten i Europa, som jeg vil præsentere hovedtrækkene af, hvorefter jeg kommer med et bud på, hvad Parlamentet vil gøre nu, hvor Rådet har vedtaget sin indstilling.

 

 

Udstationering

 

 

I Beskæftigelsesudvalget har vi indtil nu stået fast på et kompromis, som er baseret på en model, som vi har lavet i samarbejde med 3F Transport, hvor udstationering gælder for alle typer af international transport, der ikke er simpel import-eksport transport mellem hjemland og bestemmelsesland (såkaldt bilateral transport), med udgangspunkt i princippet om næste destination ( principle of next destination).

Denne skelnen mellem bilateral transport og de øvrige transportoperationer betyder, at chaufførerne skal have minimum danske lønninger, når de kører cabotage, international transport og kombineret transport til- og i Danmark, mens de godt kan være på deres hjemlands lønningsniveau, hvis de blot kører ind i landet med et læs gods for derefter at vende tilbage til deres hjemland igen.

 

Rådet har vedtaget en tekst, der på flere punkter ligger tæt op ad beskæftigelsesudvalgets kompromisforslag. De er nemlig enige med os i, at al international transport, på nær bilateral, skal omfattes af udstationeringsreglerne fra dag 1. Til gengæld lægger transportministrene op til at tillade enten 1 på/aflæsning på udturen og 1 på hjemturen eller 0 på udturen og 2 på hjemturen.

Jeg har hele tiden været imod, at man tillod på- og aflæsninger på en bilateral tur, men Rådet har fået den vigtige detalje med, at disse på- og aflæsninger kun tillades, hvis lastbilen har fået installeret de nye såkaldte SMART-tachografer, der kommer til at kunne aflæse og registrere på- og aflæsninger. Denne detalje er, for mig at se, helt afgørende, fordi det gør det sværere at spekulere og lettere at kontrollere.

 

SMART-tachograferne skal, ifølge Rådets indstilling, være installeret i alle køretøjer, der foretager internationale transportoperationer på de europæiske landeveje inden udgangen af 2024 - for nye køretøjer inden udgangen af 2022.

 

Der er dog ét stort skvæt malurt i bægeret: Rådet mener, at chauffører ikke skal betragtes som udstationerede, når de kører international transport igennem lande uden på- og aflæsninger. Det er sort snak i mine øre, men det er nu engang sådan, kompromiset er endt.

 

 

Køre- og hviletid

 

 

På køre-hviletid er der også flere gode takter i Rådets indstilling. De er bl.a. enige med os i Beskæftigelsesudvalget i, at arbejdsgiveren skal stille et passende overnatningssted - væk fra vejen og lastbilen - til rådighed for chaufføren til det ugentlige hvil.

Chaufføren skal desuden have mulighed for at komme hjem hver fjerde uge, og hvis han/hun har afholdt to reducerede hvil, hedder det tre uger.

 

Til gengæld holder Rådet fast i en 4 ugers referenceperiode for det ugentlige hvil med særlige regler for nationale chauffører.

 

Cabotage

 

På cabotagedelen af vejpakken fastholder Rådet den nuværende aftale om max 3 operationer indenfor 7 dage, men indfører en 5 dages karensperiode (såkaldt cooling off). Medlemslandene kan desuden vælge, at cabotagereglerne også skal gælde for kombinerede transporter, hvilket Danmark uden tvivl vil benytte sig af.

 

Danmarks transportminister endte med at stemme for aftalen sammen Sverige, Tyskland, Østrig, Frankrig, Luxembourg, Italien, Portugal, Holland, Grækenland, Spanien, Cypern, Slovenien, Slovakiet, Estland, Tjekkiet, Storbritannien og Finland, mens Irland, Polen, Ungarn, Letland, Litauen, Bulgarien, Kroatien, Malta og Belgien stemte imod. Rumænien afstod fra at stemme pga. deres position som kommende formandskabsland, hvor de skal sidde for bordenden, hvis vi når til forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, der skal føre til en endelig aftale.

 

Hvad nu?

 

Rådets tekst er bedre end forventet. Der er selvfølgelig flere punkter, der bør forbedres, hvis vi kan finde et flertal for det i Parlamentet. Men jeg er overbevist om, at Rådets indstilling er bedre, end hvis det hele falder til jorden.

 

Næste skridt er, at Parlamentet skal vedtage en tekst. Her bliver det først rigtigt kompliceret. For alt, hvad vi har set indtil nu fra ordførerne for udstationerings- og kørehviletidsdelene er klare forringelser i forhold til Rådets indstilling. Det skal vi selvfølgelig på ingen måde acceptere.

 

Derfor er kunsten nu at finde ud af, hvilket ben vi skal stå på i forhold til at nå frem til et kompromis i Parlamentet, der ikke forringer Rådets indstilling - hvis vi da overhovedet kan nå frem til et kompromis. Transportudvalget har meldt ud, at de vil stemme om en tekst i midten af januar, hvorefter de vil have den til afstemning i hele parlamentet i uge tre eller uge fem.

Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at fremsætte ændringsforslag til begge afstemninger. Men med en kommende juleferie i sigte - hvor Parlamentet holder lukket - er tidsplanen mere end stram.

 

Det er således begrænset, hvor langt vi kan nå. Risikoen er, at vi ender med en gentagelse af det, der skete i sommer, hvor Parlamentet ikke kan acceptere hverken det ene eller det andet kompromis. Sker det, falder hele pakken til jorden. Derfor mener jeg, at vi skal forsøge at gøre alt, hvad vi kan, for at nå frem til et kompromis, der enten forbedrer Rådets tekst en smule (hvor vi stadig kan få et flertal), eller er på linje med den.

 

Hvad kan vi forvente af ordførerne

 

Af de kompromiser, vi har set indtil nu - som ikke er endelige - er cabotage-filen den mindst problematiske af de tre, så dér burde det være let at finde en løsning. Men vi får kun en aftale, hvis alle dele af pakken stemmes igennem. Især på køre-hviletidsdelen er ordførerens tekst langt fra Rådets - og i en meget uhensigtsmæssig retning. Blandt andet ser det ud til, at ordføreren vil stå fast på, at det regulære ugentligt hvil sagtens skal kunne foretages i lastbilen - endda uden nogle krav til faciliteter.

 

Det er således en stor forringelse i forhold til Rådets kompromis på køre- hviletid - som jo heller ikke er optimal på nogen måde.

Så den del ser ud til at blive det springende punkt i forhold til, om vi kan finde frem til et samlet kompromis i Parlamentet.

For mig at se bliver de næste ugers forhandlinger en meget svær balancegang. Dels bliver det en udfordring overhovedet at finde frem til et kompromis, der er flertal for. Og hvis det lykkes, bliver det en udfordring at finde flertal for et kompromis, der ikke er værre end Rådets.

 

Jeg håber selvfølgelig, at vi kan ende med at få et flertal for noget, der er bedre end Rådets indstilling. Men det ser ret svært ud.

Men alt håb er selvfølgelig ikke ude endnu. Vi har en valgkamp, der begynder snart, og jeg har stadig et lille håb om, at den kan blive katalysator for, at mine kolleger her i Parlamentet bliver overbevist om at stemme for en pakke, der alt i alt ender med at forbedre reglerne frem for at forringe tilværelsen for de europæiske chauffører og konkurrencevilkårene for redelige transportfirmaer.

Ole Christensen
MEP, Socialdemokratiet

Læst i alt:

965 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger