23948sdkhjf

- Vi betaler bøden hvis du bliver stoppet

Debatindlæg som kommentar til dette indlæg:

Jeg lader forstå, at Leif Therkelsen mener, at speditørerne skal kunne drages til ansvar i visse tilfælde men ikke andre.

Hr. Therkelsen mener, det er speditørens ansvar, hvis de f.eks.sender en vognmand ud efter en plomberet trailer. Her nævnes det, at der f.eks. kan være mangelfuld surring, men mig bekendt er det ikke speditøren, der laster, surrer eller plomberer traileren.

Hvis man i stedet tager speditøransvaret ifm. køre-hviletidsbestemmelserne, er det speditøren, der står for den daglige drift af bilen og i dag, hvor telefonen, flådestyring og andre programmer er opfundet, har speditøren helt styr på, hvor bilerne er, hvornår de ankommer og hvor de burde og ikke burde være. Derfor er det helt på sin plads, at de, i lighed med vognmanden, får et objektivt ansvar i større køre-hviletid-sager samt weekendhvilet.

Ligeledes skal det nævnes, at både jeg selv og mange andre har prøvet det pres, der kan være fra en speditør. ”Kom nu, kunden mangler godset”. ”Vi betaler bøden, hvis du bliver stoppet”. ”Hvis nu du finder en løsning, ville det være godt”. ”De andre kan, hvorfor kan du ikke”. ”Du skal og ellers må vi finde en anden til kørslen”. Det er blot nogle af de fraser, man bliver mødt med som chauffør.

Ja, det er chaufførens pligt at sige fra over for den slags og det er vognmandens pligt at bakke chaufføren op, men forklar det til den østeuropæiske chauffør, der uge efter uge må afholde sit ulovlige weekendhvil i førerhuset, eller i anden forbindelse omgår køre-hviletids-reglerne for at holde bilen kørende til den usle betaling, han modtager.

Jeg har snakket med flere større, og mindre vognmænd, samt chauffører, der efterspørger dette tiltag og nu kan jeg se, at også en brancheorganisation mener, det vil være en god ide.

Jeg anderkender Hr. Therkelsens mangeårige kamp for transportbranchen og derfor finder jeg det da også besynderligt, at han grundet sin mavefornemmelse igen og igen taler dette forslagned fremfor at bakke det op.

Ligeledes fremkommer han med floskler om, at Dansk Folkeparti ikke vil bekæmpe social dumping, fordi vi stemte nej til det forslag om 10 dobling af chaufførbøderne.

Hr. Therkelsen glemmer ganske behændigt, at DF stillede etforslag, der var mere vidtgående og som fandt opbakning fra Enhedslisten. DF ville bl.a. bekæmpe social dumping med en femdobling af chaufførbøderne, indføre objektivt ansvar til speditørerne og give politiet mulighed for klampning af hele vogntoget.

Sluttelig vil jeg lige nævne over for Hr. Therkelsen, at det er Folketinget, der udfærdigede lovteksterne og dommerne, der skal dømme ud fra det.

Michael Nedersøe

Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens og folketingskandidat i Østjylland

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11