23948sdkhjf

- Vi er mange, der overvejer at forlade branchen

Kommentar til denne artikel:

Den med parkeringsbøder kan jeg nemt snakke med om. Jeg er en af dem, som bor i bilen i Danmark, og med glæde, men manglen på parkeringspladser med toiletter er en joke, taget i betragtning af at vi er i 2021 med et stigende forbrug af produkter og dermed flere lastbiler. Og kigger vi på et land som Norge, har de offentlige rastepladser med både toilet og bad til fri afbenyttelse. Det koster kun en SMS, men er ellers kvit og frit.

Samtidig har vi køre- og hviletidsreglerne at skulle overholde. Hvad er det regeringen/politiet/Færdselsstyrelsen ønsker? Skal vi parkere lovligt eller overholde køre- og hviletidsreglerne?

Jeg er dybt frustreret over, at brancheorganisationerne ikke gør mere. Ja, eller 3F for den sags skyld.

Vi er mange, som overvejer at skippe branchen efter 15-20-25 år i branchen. Er det rimeligt? Vi brænder for denne branche, men samfundet brænder ikke for os.

For at sige det mildt, så bliver vi skidt op og ned ad ryggen dagligt på den ene eller anden måde.

Vi har regler at overholde, men ingen steder at sove, vi skal levere varerne til tiden, men må ikke overhale mellem 6 og 9 samt 15-18. Hvorfor er private bilisters tid mere vigtig end vores?

En lastbil koster markant mere i vægt- og vejafgift end en gennemsnits-personbil gør, men de bliver forfordelt, for det er vigtigere, at hr og fru Danmark kan nå til badminton, end at vi kan nå de "gode" rastepladser.

Og vælger man så at bryde forbuddet, så koster det gudhjælpemig et klip i kortet, for en lov som ikke har en fløjtende fis at gøre med trafiksikkerhed, men kun fremkommelighed.

Der er intet at sige til, at branchen er i knæ, med hensyn til at nye kræfter og at os "gamle" chauffører vælger andre græsgange.

Men jeg elsker stadig mit job og bliver nok i det, men tanken om andet strejfer oftere og oftere.

Franck Bonvang Andersen, chauffør
9990 Skagen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062