23948sdkhjf

Decoplant forbedrer CO2-regnskabet

Grønnere arbejdsmiljø fra Herskind.

 ”Vi ønsker at hjælpe erhvervsvirksomheder med at gøre levende, grønne planter til en integreret del af virksomhedsmiljøet. Ved at byde naturen indenfor, skabes et inspirerende og dekorativt arbejdsmiljø med naturens egne luftrensere.”

Sådan lyder en del af missionen hos Decoplant i Herskind ved Aarhus, én af landets største leverandører af grønne plantemiljøer til små og store virksomheder landet over – og til kunder i udlandet.

- Da jeg begyndte i 1988, blev planterne blandt andet leveret i hvide plastpotter, og der var et udvalg af cirka 180 til 200 planter. I dag leverer vi planterne i vores egne høje krukker fra Vietnam, og vi har et udvalg på cirka 80 til 100 planter. Samtidigt har vi plads til flere planter per bil – og dermed en billigere plantepris til kunden, forklarer Decoplants indehaver Claus Stoustrup, der hver dag arbejder tæt sammen med sine 30 medarbejdere, heraf 26 faglærte gartnere

Læs mere om Decoplant

Lettere for kunden

- Jeg har lige været til Open Days i Holland, og tendensen er mindre planter og dermed en lavere fragtpris per transport. Så kan kunderne også lettere have planterne med hjem, lyder det videre fra Claus Stoustrup.

Han peger på, at Decoplant sælger løsninger på ønsket om et grønnere arbejdsmiljø hos store og små virksomheder.

- Kundernes ønsker handler blandt andet om størrelse, funktionalitet og udtryk. Og vi leverer også til de helt store kunder, eksempelvis Københavns Kommune, Danfoss og Arla. For at det hele skal hænge sammen, er vi afhængige af en seriøs transportør af vores varer. Uanset det gælder varer, der skal omplantes eller forarbejdes hos Decoplant, og herefter sendes videre til kunder eller lager. Eller færdige varer der skal sendes fra Decoplant og ud til kunder i Danmark eller Europa.

Bestilt mandag, leveret onsdag

Her søger Alex Andersen Ølund blandt andet for, at planter bestilt mandag hos en leverandør i Aalsmeer leveres onsdag morgen i Herskind ved Aarhus.

- Vi har også vores egen krukkelinje, der produceres i Ho Chi Minh City i Vietnam. Og det er fantastisk, at der ikke går nogle i stykker på vejen fra Asien. Vores krukker har deres eget udtryk, og fra vi bestiller en produktion, går der cirka to en halv måned til de leveres hos os. Så har vi et bufferlager, så vi har krukker til levering hele tiden.

Løser CO2-udfordringen

- Det er fedt at sælge planter og planteløsninger i disse tider med CO2-regnskaber morgen, middag og aften. Hvis alle køber flere planter, så løser vi CO2-udfordringen, lyder det med et grønt glimt i øjet fra Herskind ved Aarhus.

Læs mere om Decoplant

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062