30. september 2020 - 14:33

App linkNu på Google Play

Dekra lancerer jobportal for chauffører

Dekra lancerer jobportal for chauffører

30. september 2020 - 14:33

Det skal være nemmere for landets chauffører at finde ledige jobs i transportbranchen – og det skal være nemmere for vognmænd at rekruttere nye chauffører.

 

Derfor har Dekra, som landsdækkende udbyder af transportuddannelser, lanceret en ny jobportal på www.transport-job.dk.

 

Her kan chauffører få overblik over de opslåede stillinger og bruge søgekategorier som jobfunktion, arbejdstid, geografi og lønramme til at finde de jobs, der interesserer dem.

 


Brug for flere chauffører

Portalen kommer på et tidspunkt, hvor mange af landets vognmænd forventer at få brug for flere chauffører. I en analyse, Dekra har foretaget blandt 400 transportfirmaer, svarer 40 procent af godsvognmændene, at de skal ansætte chauffører inden for de kommende tre måneder. 56 procent af godsvognmændene svarer derudover, at det er en udfordring at skaffe kvalificerede chauffører.

Også vognmænd inden for persontransport, der har været hårdt ramt under COVID-19, ser lys forude.

 

Således svarer 32 procent af de adspurgte vognmænd inden for persontransport, at de skal ansætte chauffører indenfor de kommende tre måneder.

 

Dog er særligt turistbusbranchen fortsat ramt. Her forventer kun 22 procent af vognmændene at skulle ansætte inden for de næste tre måneder.

 

Dekras ambition er at skabe Danmarks største specialiserede jobportal for transportbranchen.

 

»Der har manglet et seriøst sted, hvor man som chauffør kan få et godt overblik over de vognmænd, som mangler chauffører. Ofte ser vi opslag i diverse Facebook-grupper og på mindre jobsider. Det gør det vanskeligt og meget tidskrævende for chauffører at finde drømmejobbet. Derfor vil vi med den nye jobportal samle alle relevante jobs i branchen ét sted. Branchen skriger på flere chauffører, og ud over at uddanne dem bør vi også lette chaufførernes muligheder for at finde de ledige jobs,« siger administrerende direktør i Dekra Danmark, Peter Laursen.


Gevinst for vognmændene

Afdelingsleder i det fynske transportfirma Poul Schou A/S, Casper Juul, mener, at den nye jobportal også bliver en gevinst for vognmændene.

 

»Det er en god idé med en specifik jobportal målrettet kandidater med netop de færdigheder, vi gerne vil tiltrække. Vi er måske ikke så hårdt ramt af chaufførmanglen som andre transportvirksomheder, fordi vi i kraft af vores samarbejde med Dekra godt tør starte op med folk uden den store erfaring. Vi finder noget kørsel, som er håndterbart for folk, der er nye i faget. Men når det gælder mere specifikke lastbiler, er der større konkurrence i markedet om de dygtige chauffører, og der vil den nye jobportal være et vigtigt vindue for os som en virksomhed, der kan tilbyde spændende arbejdsopgaver,« siger han.

Målet med Jobportalen er at have 200 vognmænd på Jobportalen inden årets udgang og med den nuværende interesse, ser det mål ud til at blive opfyldt hurtigt, siger Peter Laursen fra Dekra.

Læst i alt:

702 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger