23948sdkhjf

Der er altid en uddannelse nær dig

Uanset om man bor på Sjælland eller Lolland-Falster, så har AMU Transport Danmark en uddannelse inden for transport og logistik, der ligger inden for en geografisk nærhed.

Det og meget mere vil AMU Transport Danmark fortælle om, når de tjekker ind på Transport Øst.

- Vi er fem skoler, der kommer under ATD-paraplyen. Det vil sige, det er CELF, EUC Sjælland, ZBC, UU Nord, og det er TEC, der er de fem skoler, som ATD har liggende på denne side af Storebælt. Det vi forsøger at signalere er, at de her skoler arbejder sammen, så man ikke nødvendigvis skal stå at vælge imellem dem, fordi de har den samme indgangsvinkel og holdning til tingene, siger Morten Bo Sørensen, formand for AMU Transport Danmark.

- Vi har alle typer af uddannelser inden for transport og logistik, understreger han.

Hos AMU Transport Danmark ser man Transport Øst som en rigtig god messe til at mødes med og tale med branchen.

- Vi får synliggjort os, og vi får en dialog med de mennesker, som kigger forbi. Der er en relativ høj andel af fagpersoner, der kommer på Transport Øst. Den dialog, vi får på Transport Øst, den er meget værd, fastslår Morten Bo Sørensen.

Transport Øst finder sted 3.-4. september i Ventrupparken 12 i Greve. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entre 50 kr., parkering er gratis. Se liste over alle udstillere på transportøst.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078