Massivt østeuropæisk lobbyarbejde har forsøgt at få EU-Kommissionen til at opgive kravet om, at lastbiler hver 8. uge skal returnere til hjemlandet. Det er i første omgang mislykkedes. Men Ricardo-rapporten, der netop er offentliggjort, peger på en mulig negativ effekt ift. CO2-udledninger som følge af kravet fra Vejpakkerne om tilbagevenden hver 8. uge.

- Det er helt skandaløst, hvad vi ser her. Vejpakkerne har været meget længe undervejs og er blevet stemt igennem i alle instanser. At der pludselig forsøges lavet forlænget spilletid, efter kampen er fløjtet af, er helt utilstedeligt. Det er en kæmpe falliterklæring for EU-systemet og den Rumænske transportkommissær Adina Valean, siger direktør hos DTL, Erik Østergaard, der er bekymret for konsekvenserne for de danske vognmænd, der spiller efter reglerne:

- DTL har hele tiden fastholdt, at der går en lige og direkte linje fra bekæmpelse af social dumping til forbedringer af klimaet, når vi taler godstransport. Det er skandaløst, at Kommissionen vakler, efter at kampen er fløjtet af, siger Erik Østergaard, der fæstner lid til, at det massive flertal, der stemte vejpakken igennem, står fast

Selv om Kommissionen ikke direkte ruller Vejpakkernes krav om, at lastbiler hver 8. uge skal returnere til hjemlandet tilbage, så udelukker Kommissionen ikke, at der kan ske ændringer, og det er for slapt mener Erik Østergaard:

- Jeg finder det stærkt bekymrende, at Kommissionen lægger beslutningen, om hvad der så skal ske, over til Parlamentet, EU-medlemslandene og andre med aktier i spørgsmålet.

Åbner Pandoras æske

- Det er positivt, at Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt siger, at man vil komme med et revideret forslag, men man har på ingen måde afvist det. Man risikerer at åbne Pandoras æske, og dermed reelt genåbne diskussionerne om Vejpakkerne. Det er helt ude i hampen, hvis det måtte blive resultatet. Når man piller ved ét element i et kludetæppe af kompromisser, så risikerer man at alle de enkelte elementers balancer, falder fra hinanden. Det kan vi ikke leve med, forsætter Østergaard, der peger på, at Ricardo-studiet viser, at en meget stor andel af de østeuropæiske lastbiler kun vender hjem til hjemmebasen én gang årligt.

- Det bekræfter jo problemet med postkasse-selskaber. Og tallene i rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at der er et stort problem med nomadekørsel. Vejpakkerne er et hele, bygget på en stribe hensyn og kompromisser. Man kan ikke pille ét element ud, uden at resten påvirkes. Derfor et Kommissionens reaktion slatten og helt, helt utilfredsstillende, siger Erik Østergaard.

Nomadekørsel og chanceture giver klimabelastning

DTL-direktøren mener, at klimaet bruges som pseudo-undskyldning af Østeuropa, da den store klimabelastning fra øst-bilerne skyldes, at de overhovedet ligger og kører nomadekørsel efter chance-ture langt fra hjemlandet, at de ligger i tomgang på rastepladser, at de kører tomkørsel mellem cabotageture og kører langt efter den billigste diesel.

- Sandheden er, at kritikken af vejpakkerne fra de Østeuropæiske lande og de vestlige speditører, der har lukreret på forretningsmodellen, aldrig har handlet om klima men om at få lov til at opretholde en forretningsmodel, der hviler på social dumping og unfair konkurrence. Det skal de ikke have lov til at slippe afsted med. Nu må vi appellere til, at Europa Parlamentet træder i karakter, og står ved vedtagelserne i Vejpakkerne.

- Vi ser jo allerede i dag, at de nordeuropæiske, herunder danske, transport- og speditionsvirksomheder, der har haft biler indregistreret i Østeuropa, er begyndt at flytte til for eksempel Flensborg. Det er ganske som vi havde forudset: Når det bliver for svært og dyrt at opretholde social dumping og spekulation i lavtlønschauffører som forretningsmodel, så kan man lige så godt flytte bilerne derhen, hvor de rent faktisk bruges. Dét er det, vi ser ske nu. Og deri ligger også en klimagevinst, fordi de mange fiksfakserier og lange unødvendige transporter ikke længere kan betale sig.