Efter medieomtale i januar 2016 gik det stærkt med antallet af offentligt tilgængelige snebroer, og på få dage var der meldt i alt 17 ind på hjemmesiden ww.snebroer.dk. En side, der er etableret af BAR Transport og Engros.
Nu tre år senere er der ikke samme fart over feltet for at få meldt flere broer ind, så der kan ryddes is og sne fra vogntogene. En optælling på hjemmesiden afslører, at der i januar 2019 er meldt 24 offentligt tilgængelige snebroer - fordelt ud over det meste landet - til siden. De fleste befinder sig i umiddelbar nærhed af E45.