»Vi ved, der er nogle østeuropæiske chauffører, der holder på toldpladsen i månedsvis. Og de laver alt muligt i traileren. Men vi har ikke kendskab til, at der er nogen, der sover i traileren nede på toldpladsen. Det eneste vi kender til, hvor chauffører har sovet i trailere, var hos Kurt Beier.«
Sådan lyder ordene fra Kim Brandt, formand for 3F Aabenraa efter Aabenraa Kommune har opsat skilte ved den gamle toldplads i Padborg, der skal symbolisere, at det ikke er tilladt at sove i traileren, når man holder sit hvil på den kommunale plads.