23948sdkhjf

Herretur til lands og vands

Vognmænd på ny populær tur til Hamborg og Hannover.

Herrehygge blandt ligesindede, der både byder på fagligt, kollegialt og kulturelt indhold - tilsat en god portion ’weekendtur’ med både fast og flydende føde.

Ikke overraskende samler det let 50 deltagere i bussen til både Hamborg og Hannover, når Østjyllands Vognmandsforening fredag morgen 21. september sætter kursen mod først Hamborg og siden verdens største fagmesse for erhvervskøretøjer og tilhørende udstyr – den 67. udgave af IAA-messen ved Hannover.

- Vi kører fredag morgen, og så gælder det først Hamborg, hvor vi blandt andet skal på havnerundfart i båd. Lørdag kører vi så til Hanover og ser IAA-messen, inden vi returnerer til Hamborg lørdag aften – og så kører hjem søndag. Det er fjerde gang, at vi arrangerer en sådan tur, siger vognmand Jørgen Buhl, formand for den knap 130 medlemmer store Østjyllands Vognmandsforening til Vognmandens Fagblad.

2100 udstillere fra 50 lande

Formanden, der er indehaver af Jens Buhl & Sønner A/S ved Hasselager, ser selv frem til at kigge nærmere på flere udstillere på IAA – hvor cirka 2100 udstillende firmaer fra cirka 50 lande står klar på det 280.000 kvadratmeter store messeområde.

- Jeg er blandt andet interesseret i tipsættevogne, blokvogne, automat-presenninger og nye lastbiler. Jeg har selv købt en del Kel-Berg trailere, der produceres i Tyskland, tilføjer Jørgen Buhl.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101