23948sdkhjf

Mere end 150 udstillere

Vestfyn Trækker: Alle stande solgt, over 50.000 kvm. messeareal.

I weekenden fredag 25. til og med søndag 27. maj præsenterer den nordvestfynske fagmesse Vestfyn Trækker ved Ejby, nær Middelfart, cirka 150 stande på messens godt 50.000 kvadratmeter store areal.

- Vi har yderligere optimeret messearealet for bedst mulig udnyttelse. Det har givet plads til over 150 udstillere, forklarer arrangør Per Mikkelsen, VBG GROUP.

Årets Transportvirksomhed

På messen kårer DTL - Danske Vognmænd Årets Transportvirksomhed 2018 sammen med SOS Dansk Autohjælp, Jyske Finans, MTDK, Codan, Circle K, VBG GROUP, Volvo og Bridgestone.

De tre finalister offentliggøres fredag klokken 15 på DTL-standen, hvor gæsterne en time før også kan møde alle seks semifinalister. Frem til lørdag klokken 18 kan der SMS-stemmes på de tre finalister, hvorefter vinderen kåres.

- I 2018 er temaet sikkerhed. Det dækker over trafiksikkerhed, over reduktion af skader, uheld og forsikringspræmier samt over godt arbejdsmiljø. Og så er sikkerhed også et vigtigt parameter for branding af virksomheden og dermed et aktiv i forhold til medarbejdere og kunder, siger Bettina Stannov, marketingansvarlig hos DTL - Danske Vognmænd.

Årets opbygning

På Vestfyn Trækker afvikler MCH Messecenter Herning også konkurrencen Årets Opbygning, hvor de besøgende sammen med syv ekspertdommere kårer årets bedste specialbyggede køretøj.

- Vurderingskriterierne er blandt andet nyhedsværdi, potentiale, dokumentation, arbejdsmiljø, merværdi og miljøhensyn. 9. maj er deadline for tilmelding, og på Vestfyn Trækkers åbningsdag offentliggøres de tre nominerede. Herefter stemmer publikum lørdag 26. maj, inden vinderen offentliggøres på scenen kl. 16.30, fortæller projektleder Nikolaj Jørgensen, MCH Messecenter Herning.

Årets Varebil – verdens bedste kranfører

Siden 1998 er Årets Varebil kåret af Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD), der i dagene op til Vestfyn Trækker udvælger markedets bedste varebiler. Én af dem kåres som Årets Varebil i Danmark 2018, og vinderen offentliggøres på MKD’s stand fredag 25. maj klokken 15.

Da Vestfyn Trækker senest blev afholdt, vandt vognmand Tim S. Hansen fra Karise den indledende runde af jagten på verdens bedste kranfører. På blot 96 sekunder gennemløb han forhindringsbanen, forbi opstillede dunke, under en bom og ned i en tønde.

Efterfølgende vandt Tim. S. Hansen sidste år verdensmesterskabet i Tyskland. Også i år begynder ’krankampens’ kvalifikationsrunde på Sawo’s messestand, og alle interesserede opfordres til at tage udfordringen op.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125