23948sdkhjf

MOVE-konference: Fokus på arbejdskraft

MOVE-konferencen 8. maj i Messe C, Fredericia, stiller skarpt på medarbejdere i logistikbranchen.

Når logistikmessen MOVE 2019 løber af stablen 8. maj i Messe C, Fredericia, sætter messen fokus på medarbejderne i logistikbranchen.

- Vi sætter blandt andet fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, håndtering af international arbejdskraft og kvinder i logistik. Vi zoomer også ind på, hvad den unge ”Generation Z” har af forventninger og krav til arbejdspladserne, siger projektleder Jørgen Kronborg, Messe C.

Case-baserede indlæg

Konferencen kommer til at bestå af case-baserede indlæg fyldt med inspiration og mulige eksempler til efterfølgelse. Blandt oplægsholderne er Magnus Købke fra Transportens Udviklingsfond, som står bag det succesfulde roadshow ”Job i transport”.

- Der bliver også mulighed for at besøge en række stande/udstillere i pauserne, tilføjer Jørgen Kronborg, som snart venter at kunne præsentere det færdige program for dagen.

MOVE 2020: Fuldskala-messe

- MOVE-konferencen 8. maj er også tænkt som en appetitvækker for MOVE 2020, som bliver en fuldskala messe for logistik og supply chain-området, lyder det fra Jørgen Kronborg.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093