23948sdkhjf

Transportens dag 2019

Hvordan leverer vi intelligent grøn omstilling af transporten?

Værten DI Transport sætter fokus på intelligent grøn transport på Transportens Dag 2019, der finder sted onsdag 25. september i Industriens Hus i København.

Transportbranchen er blevet mere energieffektiv og transporterer stadig flere personer og varer med det samme energiforbrug. Men branchen er stadigvæk i store træk afhængig af fossile drivmidler, der udleder CO2. Vi står derfor over for en af de største ændringer i transportbranchen, når alternative drivmidler skal erstatte benzin, diesel og flybrændstof. Det vil påvirke alle transportvirksomheder - også din, melder DI Transport.

Arbejdsgiver- og brancheorganisationen sætter derfor fokus på, hvordan transportbranchen kan levere en intelligent grøn omstilling, der både reducerer klimapåvirkningen og leverer høj mobilitet for personer og varer.

Indlæg

På Transportens dag kan gæsterne bl.a. høre:

Transportminister Benny Engelbrecht, der præsenterer regeringens overvejelser i forhold til grøn omstilling, infrastruktur og en grøn mobilitetsplan.

Adm. direktør Mads Nipper, Grundfos, der giver en grøn peptalk.

Vice-President Danny Lange, Unity Technologies, om hvordan intelligent transport leverer grøn mobilitet.

Adm. direktør Peter Sorgenfrei, Holo, der fortæller om mobilitetsløsninger og førerløs teknologi.

Adm. direktør Ole Hvelplund, Nature Energy, leverer indlæg om, hvorfor biogas er en vigtig del af en grøn fremtid.

Debat med transportvirksomheder og politikere om grøn transport.

Foreløbigt program

Kl. 9.15-10: Morgenmad og netværk (medlemmer).

10 – 11: Generalforsamling DI Transport (medlemmer).

Kl. 11 – 16: Transportens Dag 2019, intelligent grøn transport

Deltagelse på dagen er gratis, men der er bindende tilmelding.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172