»Når en dansk chauffør bliver fyret fra sit job og en rumænsk chauffør overtager til en lavere løn, er der for mig tale om social dumping. Det er en stram fortolkning, det ved jeg. Men det er social dumping for mig.«
Ordene er Claus Kvist Hansens, social dumping ordfører for Dansk Folkeparti og medlem af transportudvalget, og de falder prompte på spørgsmålet om, hvad der for ham kan betegnes som social dumping.