7. december 2017 - 01:44

App linkNu på Google Play

DI: Sådan bekæmper vi trængslen

7. december 2017 - 01:44

Af Redaktionen |

Når der er kø på motorvejen, koster det transportbranchen tid og penge. Men det rammer også alle virksomheder, som får transporteret varer. Og det rammer medarbejderne, som bruger unødig lang tid på at komme til og fra arbejde. I en ny analyse når DI Transport frem til, at trængslen på vejene koster samfundet 20 milliarder kroner om året, lyder det i en nyhedsmail fra brancheorganisationen ATL.

 

I DI’s økonomiske plan frem mod 2025 er der sat penge af til at løfte den trafikale infrastruktur. Det er ekstra midler udover de godt 4 milliarder kroner om året, der hidtil i snit har været afsat på finansloven.

 

»Det er bydende nødvendigt, at vi får investeret i den nødvendige infrastruktur, herunder ikke mindst i vejene,« sagde DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad, til de fremmødte på DI’s og ATL’s medlemsmøder i Kolding og Køge.

Konkret foreslår DI, at politikerne prioriterer at udvide E45 i Østjylland, E20 på Fyn og færdiggør motorvejen til Frederikssund. Men der er brug for at få lavet en langsigtet masterplan for investeringer i infrastrukturen, så vi som samfund får lavet de rigtige investeringer, på de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter.

 

På kort sigt mener branchedirektør I DI Transport Michael Svane, at der er brug for at finde løsninger, så trafikken bliver afviklet bedre.

 

»Man kan gøre vejbanerne på motorvejene smallere, så der er plads til tre spor i stedet for to. Hvis man samtidig sætter hastigheden ned, når det er relevant, kan man afvikle meget mere trafik på de eksisterende veje,« siger Michael Svane.

Det er ikke kun tørre tal, der viser, at vejene er ved at stoppe til. Det er også den oplevelse, vognmændene har. 30 procent af virksomhederne i transportbranchen svarer i DI’s undersøgelse af det lokale erhvervsklima, at de trafikale udfordringer er blevet ”meget større” i løbet af de seneste fem år.

Læst i alt:

415 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk