23948sdkhjf

- Dieseltyveri skal straffes hårdere

Straffen for at stjæle diesel fra lastbiler skal hæves markant. Det er ikke effektivt nok, at dieseltyvene bliver præsenteret for en bøde for så straks efter at kunne køre af sted og gentage forbrydelsen, mener ITD, der vil tage emnet op med politiet samt kontakte politikere og præsentere forslag for strafskærpelse. Tyveriet foregår typisk fra en lastbils dieseltank til tyvens eget køretøj.

- Lastbiler kører rundt med diesel for et meget stort beløb, og det kan få svage sjæle til at blive fristet mere, end godt er. Sådan som strafniveauet er i Danmark, kan det også ske med begrænset risiko, for det er sjældent, at tyveriet straffes med mere end bøde på et par tusinde kroner, og det afskrækker ikke i tilstrækkelig grad, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

- Hvert år bliver der registreret over 900 tilfælde med tyveri af diesel. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor skal politiet have mere effektive værktøjer herunder straksbøder af en betydelig størrelse og eventuelt tilbageholdelse af tyvens eget køretøj, siger Carina Christensen.

ITD vil nu rejse sagen over for politiet og høre, hvilke værktøjer politiet mener, der skal i brug for at sikre effektiv håndhævelse for derefter at kontakte politikere og præsentere forslag for strafskærpelse. ITD vil allerede i dag tage emnet op på et møde med Rigspolitiet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063