Hos Auto Logik i Vamdrup er man ikke tilfreds med, at firmaets ønske om at få ændret den tilladte højde for autotransporter fra 4,10 til 4,35 meter, for at nedbringe firmaets C02-udslip, ikke møder større opbakning politisk hos transportministeren (læs her).
- Det er relativt nemt at fastlægge en målsætning om, at man ud i fremtiden skal reducere Co2-udslip ned til et bestemt niveau. Hvor der er vilje, er der vej. Af ministerens svar må man konstatere, at den berømte vej ikke er fundet – og af undskyldningerne fremgår det tydeligt, at der mangler vilje. Ingen vilje = ingen vej, skriver direktør hos Auto Logik Kurt Rath i et svar til Folketingets Transportudvalg og transportminister Benny Engelbrecht.