En virksomhed fra Varde-egnen skal ikke betale en bøde på 126.000, men slipper med 36.000 kroner. Det slog Retten i Kolding fast ved en dom afsagt i forrige uge.
Sagen tog sit udspring i, at virksomhedens ejer fejlagtigt havde troet, at firmaet var omfattet af den undtagelse til køre- og hviletidsbestemmelserne, som ofte kaldes ”håndværkerreglen”. Derfor havde ejeren af selskabet ikke benyttet diagramark ved kørsler under 50 kilometer, når selskabets 12 tons-lastbil lejlighedsvist blev brugt til transport af egen maskiner og varer.