7. juli 2021 - 13:03

App linkNu på Google Play

Dom for vanvidskørsel

Dom for vanvidskørsel

7. juli 2021 - 13:03

60 dages ubetinget fængsel, frakendelse af kørekort og konfiskation af bil. Sådan lød dommen for en 37-årig mand fra Sjælland, da han tirsdag den 6. juli 2021 stod tiltalt for vanvidskørsel ved Retten i Horsens. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
 

Den 37-årige mand blev fundet skyldig i at have foretaget en kraftig opbremsning foran en lastbil, som han havde overhalet på Østjyske motorvej ved Ejer Bavnehøj den 27. april 2021 omkring kl. 19. Da den 37-årige bremsede kraftigt op, måtte lastbilen foretage en kraftig nødopbremsning for at undgå at støde sammen med bilen. Fordi den nu dømte med sin adfærd forsætligt havde forvoldt fare for andre, og da der var tale om særlig hensynsløs kørsel, bliver det betragtet som vanvidskørsel.

Den 37-årige var også tiltalt for efterfølgende at have kastet en ukendt genstand ud af sideruden, som ramte frontruden på lastbilen, så ruden fik en revne – det forhold blev han frifundet for.

 

Dommen lød på 60 dages ubetinget fængsel, og han fik samtidig frakendt førerretten ubetinget i 6 måneder fra endelig dom. Derudover blev den bil, som den dømte kørte i, konfiskeret. Den 37-åriges mor er registreret som ejer af den konfiskerede bil.

 

Den 37-årige mand ankede til frifindelse.

 

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklager Sanne Olsen.

Læst i alt:

6278 gange

Læses i øjeblikket af:

2

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger