23948sdkhjf

DSV dumper fragtpriserne

Der er dårligt nyt for de mange små og større vognmænd, der kører som underleverandører for transportkoncernen DSV. I et brev sendt ud til vognmændene oplyser DSV Road nemlig, at vognmændenes fragtpriser bliver barberet med 2,3 procent.

»Den generelle uro på de finansielle markeder, kombineret med en betydelig nervøsitet på det europæiske transportmarked, får som konsekvens, at DSV Road A/S regulerer sine transportpriser. Ved udgangen af 4. kvartal 2011 har branchen været vidne til en nedgang i godsmængder. Den faldende forbrugertillid og reducerede købelyst hos forbrugerne, forventes at fortsætte og forværre situationen i 2012. Det vil afføde et meget konkurrencepræget transportmarked, som gør, at DSV Road vil opleve et stigende prispres fra kunderne – med risiko for lavere indtjening som følge,« lyder det i brevet til vognmændene, som FDL har offentliggjort.

»For at fastholde sin konkurrencedygtighed er det derfor bydende nødvendigt, at DSV Road AS/ løbende revurderer og tilpasser sine leverandør-omkostninger. Vi har derfor besluttet at reducere vores vognmands-afregning med 2,3 procent pr. 16. januar 2012,« er beskeden, der ifølge FDL i første omgang er sendt ud til de vognmænd, der kører for DSV i Brøndby. Det ventes dog, at de øvrige terminaler følger efter.

Unfair

Nyheden om de sænkede vækker frustration hos vognmandsorganisationen FDL.

»Det er meget tankevækkende, at DSV tilpasser sig markedets omkostninger, og transport-køberen har fået takststigninger, mens de faktiske transportører får takstnedsættelser,« siger kontorleder Jens Groot således til foreningens nyhedsbrev.

»DSV benytter sig endnu en gang af situationen ved at varsle deres kunder om nye fragt-stigninger mellem 5 og 7,5 % i det nye år, og nu varsler de så med få dage, en sænkning af fragtafregningerne til dem som udfører den faktiske transport. Hvis ikke det er unfair, ved jeg snart ikke,« siger Jens Groot.

[add:323]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094