27. april 2021 - 08:23

App linkNu på Google Play

DSV opkøber nyt selskab for 26 milliarder

DSV opkøber nyt selskab for 26 milliarder

27. april 2021 - 08:23

To år efter købet af schweiziske Panalpina offentliggør det danske transport- og logistikselskab DSV endnu engang et stort opkøb med købet af Agility Global Integrated Logistics (GIL). Opkøb er en velkendt del af DSV Panalpinas langsigtede strategi. Købet af GIL har en værdi af 26 mia. kroner.

 

Global Integrated Logistics er en del af Agility-koncernen og en af verdens førende aktører inden for spedition og kontraktlogistik (3PL). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 26 mia. kroner, primært relateret til luft- og søfragt, og omkring 17.000 medarbejdere.

 

DSV afsluttede for nyligt integrationen af det største opkøb i selskabets historie – schweiziske Panalpina. Med købet af GIL vil DSV Panalpina blive verdens tredjestørste transport- og logistikvirksomhed med en samlet proformaomsætning på ca. 142 mia. kroner – en stigning på ca. 23 procent – og en samlet arbejdsstyrke på mere end 70.000 medarbejdere.

Købet af GIL vil særligt styrke DSV Air & Sea, som er den største division i DSV Panalpina, og vil cementere divisionens position blandt de største globale spillere med en samlet årlig transportvolumen på næsten 2,8 mio. containere og over 1,6 mio. tons luftfragt. Kontraktlogistik er et stadigt vigtigere marked, og GIL’s kompetencer på dette område vil styrke DSV’s Solutions-division og tilføre yderligere 1,4 mio. kvadratmeter lagerplads, primært i Mellemøsten, Asien og Stillehavsområdet. GIL vil desuden tilføre vejtransportaktiviteter til DSV’s netværk i både Europa og Mellemøsten og vil dermed styrke DSV’s konkurrenceevne i alle tre divisioner.

 

- GIL og DSV er et fantastisk match, og vi er stolte over at kunne annoncere, at vi er blevet enige om at sammenlægge vores virksomheder. Kombinationen af vores respektive globale netværk vil gøre det muligt for os at tilbyde vores kunder endnu bedre services. GIL’s stærke markedsposition i Mellemøsten, Asien og Stillehavsområdet er et godt supplement til DSV’s netværk og vil understøtte vores langsigtede ambitioner om værdiskabelse. Vores to koncerner deler allerede den samme entreprenante virksomhedskultur med fokus på lokalt ejerskab, og vi ser frem til at byde GIL’s dygtige medarbejdere velkommen i DSV, siger adm. direktør for DSV Panalpina, Jens Bjørn Andersen.

DSV Panalpina og GIL forventer at gennemføre transaktionen i 3. kvartal af 2021 med forbehold for de sædvanlige betingelser og godkendelser. Indtil da fortsætter DSV Panalpina og GIL deres sædvanlige aktiviteter som to separate virksomheder.

Læst i alt:

3502 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger