23948sdkhjf

DTL fik talt om social dumping og mangel på p-pladser med ny minister

En række emner var med i tasken, og delegationen bestående af formand Martin Danielsen, adm. direktør Erik Østergaard og underdirektør Ove Holm nåede igennem de fleste – og de væsentligste:

Bekæmpelse af social dumping både i Danmark og gennem EU’s vejpakke blev indgående drøftet:

»Vi havde anledning til at fremhæve de forslag til at bekæmpe social dumping i transporterhvervet, som både VLAK- regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lagde frem under valgkampen – og tillige DA/FH’s udspil om samme tema. Som vi kunne forstå det på ministeren, er de ikke glemt, og der forestår nu en politisk proces for at få dem gennemført, udtaler direktør Erik Østergaard, og fortsætter:

»Vi udtrykte desuden forventning om, at ministeren vil træde i sine forgængeres fodspor i den Road Alliance, som opstod under den tidligere SR regering, og som har lagt en stærk linje i forhandlingerne om EU's vejpakke.«

Danske og internationale klimamål på transportområdet blev også rundet. Noget, som DTL anser for en bunden opgave for branchen, og som i årevis har været genstand for virksomhedsrettet vejledning i form af håndbøger, råd og værktøjer.

Det skriver DTL i en nyhedsmail.

»Ministeren fik forelagt DTL’s 10 forslag til en grøn omstilling på transportområdet, og vi fornemmer tydeligt, at man i Transportministeriet tager ansvaret på sig med hensyn til at få gennemført omstillingen for transportsektoren – en proces, som DTL meddelte, at man aktivt vil bidrage til,« oplyser Østergaard.

Infrastrukturen kom på bordet – blandt andet med et ønske fra DTL om at få gjort noget ved de manglende parkeringspladser til tunge køretøjer på rastepladserne. Her peger DTL på Vejdirektoratets udmærkede forslag til, hvordan man skaffer 427 ekstra lastbilparkeringspladser. Manglen på P-pladser har i øvrigt en væsentlig sammenhæng med en vedtagelse af EU's vejpakke.

Endelig kunne delegationen rose Transportministeriet for den vellykkede gennemførelse af øget lastkapacitet for lastbiler, som er blevet realiseret gennem årene jf. også Vejdirektoratets seneste publikation ”Statsvejnettet 2019”.

»Den linje ser vi gerne fulgt af flere muligheder som fx 5-akslede lastbiler, øget højde og bedre betingelser for særtransporterne,« slutter DTL – direktøren.

Også PostNord og de kommende postlovsforhandlinger blev drøftet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093