23948sdkhjf

DTL vælger If som fremtidig partner

Fra 2019 hedder DTL - Danske Vognmænds forsikringspartner If. Aftalen med det største nordiske forsikringsselskab, der også har samarbejdsaftale med DTL’s norske søsterorganisation NLF, træder i kraft fra årsskiftet.

DTL’s administrerende direktør, Erik Østergaard, siger i anledning af aftalen:

»DTL er overordentlig tilfredse med den indgåede aftale, og vi ser meget frem til samarbejdet med If, der er én af de allerstørste aktører på det nordiske forsikringsmarked.«

Det konkrete samarbejde med If indledes i praksis først fra årsskiftet, og alle fælles aktiviteter, indsatser og fælles optrædener mv. vil således først finde sted efter nytår.

DTL’s nuværende forsikringsaftale med Codan udløber med udgangen af 2018.

»DTL vil frem til årsskiftet fortsætte det gode og loyale samarbejde med Codan, med det ansvar og de forpligtelser, der følger efter så mange års fortrinligt samarbejde,« siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078