8. november 2019 - 11:47

App linkNu på Google Play

DTL: Politisk selvmål at sætte DSV-direktør for bordenden

DTL: Politisk selvmål at sætte DSV-direktør for bordenden

8. november 2019 - 11:47

At regeringen inviterer transportbranchen ind til fælles drøftelser om, hvordan vi som erhverv kan bidrage til at løse klimaudfordringen er fremragende. Men det er betænkeligt, at regeringen sætter DSVs øverste direktør for bordenden i Sektorpartnerskabet på transportområdet.

 

Sådan lyder det fra DTL i en pressemeddelelse.

 

Umiddelbart giver det mening. DSV hører til blandt verdens største transportkoncerner med en omsætning på den anden side af 100 mia. Men graver man sig lidt ned i koncernens forretningsmodel i Danmark, kan det undre, at DSV kun tegner sig for ca. 1 procent af de knap 40.000 godskørselstilladelser der er udstedt af Færdselsstyrelsen til danske vognmandsvirksomheder til godskørsel i bl.a. Danmark. Men dette lave tal afspejler ikke på nogen måde hvor mange DSV-transporter, der udføres på Dansk grund, fortsætter brancheorganisationen.

»DSV driver en meget stor del af sin virksomhed i udlandet og benytter sig primært af udenlandske vognmænd og lavtlønschauffører fra andre lande til at trække godset rundt, også i Danmark. Alene af den grund er udpegningen meningsløs, for det er jo reelt en virksomhed, der for en stor dels vedkommende opererer under andre landes lovgivning. Et bidrag til det danske transportmarkeds klimaforbedringer kommer jo ikke primært derfra. Det skal komme fra reelle repræsentanter for den danske godstransport,« udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

 

Det er næppe en hemmelighed - slet ikke efter Kurt Beier sagen, der rullede sidste efterår - at det danske landtransportmarked gennem mange år har været plaget af social dumping og en markant skævvridning i konkurrencen – primært som følge af en markant årlig stigning i antallet af østeuropæiske lastbiler og lavlønschauffører, der opererer i Danmark – ofte som underleverandører for danske virksomheder.  Derfor er det ekstremt vigtigt, at klimaomkostningerne, som fremover kommer til at påføres danske transportvirksomheder, ikke åbner en ny fløj af skævvridning gennem klimadumping, som kun rammer danske men ikke udenlandske vognmænd – uagtet at de opererer i Danmark, lyder det fra DTL.

Regeringens ambitiøse klimamålsætninger skal derfor indfries ved at trække på den branchespecifikke viden, der findes blandt den brede kreds af danske vognmænd med danske biler og danske chauffører. Erik Østergaard, er da også glad for at skulle deltage i arbejdet, der begynder på Marienborg på onsdag under ledelse af statsminister Mette Frederiksen. Men regeringen bør nøje overveje hvem, der sættes i spidsen for dette arbejde for at undgå, at der efterfølgende kan rejses spørgsmål om habilitet, påpeger brancheorganisationen.

 

 

Læst i alt:

1040 gange

Læses i øjeblikket af:

2

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger