En særlig ekspertgruppe udvalgt af ministeren og bestående af planlæggere og transportforskere har i rapporten vurderet, hvordan - og ikke mindst med hvilken hastighed - automatisering af biler vil blive udbredt for henholdsvis private biler, taxier, busser og lastbiler.

Dermed giver rapporten et samlet indblik i, hvornår de nye teknologier sammen med nye forretningsmodeller baseret på blandt andet app’s for alvor kommer til at levere øget mobilitet til store grupper i befolkningen.

Rapporten forventer, at vejgodstransporten stiger med 12% fra 2015 til 2030, som er lidt mindre end væksten for personbilerne. Væksten vil blive klart størst i de største byer, fordi befolkningen vil vokse mest her. Rapporten har et særligt afsnit om godskørsel, der taler direkte om kommende førerløs lastbilkørsel, platooning – og ligefrem flyvende droner i bydistributionen. E‐handlen vil fortsætte med at trække omsætning ud af den eksisterende fysiske detailhandel og formentligt især påvirke udbuddet af udvalgsvarer, der koncentreres yderligere til færre og større byer.

En overgang til førerløse lastbiler stiller naturligt spørgsmålet om de beskæftigelsesmæssige konsekvenser for de mange tusinde chauffører, der i dag er beskæftiget i transporterhvervet, fremgår det af rapporten: Der er generelt enighed om, at der i dag er mangel på lastbilchauffører både i Danmark og i Europa generelt og særligt langturschauffører. Uden automatisering vil behovet stige sammen med den forventede vækst i vejgodstransporten, samtidig med at branchen har svært ved at tiltrække de unge generationer på arbejdsmarkedet.

Politikerne skal skabe grundlaget

DTL – Danske Vognmænds direktør Erik Østergaard finder rapporten egnet til, at man politisk kommer videre med de helt basale tiltag for infrastrukturen og sammenhængskraften i fremtidens velfærdssamfund:

»Udviklingen banker på, hvad enten politikerne ønsker det eller ej. Derfor bør denne rapport være en endnu en øjenåbner for de siddende transportpolitikere, for det er dem, der skal skabe det grundlag, som udviklingen kan hvile på. Her tænker jeg især på infrastruktur og ITS (Intelligente Transport Systemer), som er blevet underprioriteret i den grad af samtlige regeringer i de senere år. Vores transportpolitikere har et helt grundlæggende ansvar for at berede vejen for den teknologiske udvikling, som ikke kan undgås. Det skal ske gennem fornuftig regulering og bevillinger. Det kommer vi ikke udenom«, siger Erik Østergaard, der slutter:

»Fremtiden vil udfordre rekrutteringen af medarbejdere i transportbranchen. Den traditionelle chauffør behøver yderligere kompetencer, som branchen skal være vågen for at tilføre. Derfor har vi også i erhvervet selv et ansvar for at skabe et fornuftigt grundlag for udviklingen«.