23948sdkhjf

Dundrende underskud hos Kurt Beier

Kurt Beier Transport A/S har netop fremlagt sit seneste årsregnskab. Oven på Padborg-sagen er tallene ren gyserlæsning for ledelsen.
Selskabet kommer ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 22 mio. kr., hvilket skal sættes op imod sidste års regnskab, der også var mørkerødt og bød på et underskud på små 9 mio. kr.

Det er filippiner-sagen, der i den grad smitter af på resultatet hos årets mest omtalte vognmand herhjemme.

”...Resultatet er i væsentlig grad påvirket af den ultimo 2018 opståede sag omkring løn- og arbejdsvilkår i et af koncernen ejet datterselskab,” fremgår det af ledelsesberetningen.

Af årsrapporten kan videre ses, at der er gjort et kæmpe indhug i egenkapitalen. Den lyder på 4.3 mio. kr. mod 26.5 mio. kr. sidste år.

Ledelsen forventer, at aktivitet og indtjening i 2019 vil være væsentlig bedre end i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125