»En sag om erstatning har enormt dårlige chancer for at få medvind. Jeg vil ikke 100 procent afvise, at det kan lade sig gøre, men staten vil bruge omfattende ressourcer på, at det ikke skal kunne lade sig gøre. Der er dårlige odds, fordi man har overholdt hovedreglen. Der var ingen dispensation på det tidspunkt. Den kom først efterfølgende.«

Det siger advokatfuldmægtig Rasmus Lind Hardt fra Tungvognsadvokaten i Fredericia, efter det er kommet frem, at flere firmaer, der udbyder eksamenskørsel i veteranlastbiler, unødvendigt har brugt mange tusinde kroner på at få installeret partikelfilter i bilerne.

Miljøkravet til veteranlastbilerne var en del af den nye synsvejledning fra 2017. Men i slutningen af april 2017 blev det så meldt ud til branchen, at der blev givet mulighed for dispensation fra partikelfilterkravet til veterankøretøjer til studenterkørsel i 2017. Nu er seneste melding til branchen, at der gives en generel dispensation fra kravet om partikelfilter for veteranlastbiler, hvis følgende vilkår er opfyldt: Køretøjets første indregistrering er sket før 1. juli 1983, køretøjet skal være synet til studenterkørsel jf. Færdselsstyrelsens regler herom, og køretøjet skal benyttes til eksamenskørsel.

 - Myndigheder har sovet i timen

Mandag sagde indehaver af Dansk Studenterkørsel i Østbirk, Christian Lykke, til Lastbil Magasinet, at hans firma i foråret 2017 havde installeret partikelfilter på 13 ud af 25 veteranlastbiler, og at den manøvre, inklusive arbejdsløn, har kostet firmaet 650.000 spildte kroner.

Men Rasmus Lind Hardt mener altså ikke, at firmaer, der eventuelt vil kræve en erstatning for unødvendigt at have brugt penge på partikelfiltre, skal kunne forvente at få penge tilbage.

»Jeg synes, myndighederne har sovet i timen her. At komme med et så omkostningstungt krav, for så at fjerne det for de berørte få måneder senere, virker ugennemtænkt. Men at få staten til at betale erstatning for udgifter inden en dispensation er som udgangspunkt lige så utænkeligt, som at dem, der købte personbil inden sænkningen af registreringsafgiften, skulle få den tilbage,« siger han.

»Myndighederne skal have foretaget sig noget ansvarspådragende. Myndighederne får aldrig alle eventualiteter med, når de laver nye regler. Der er som regel behov for justeringer, og der ligger ikke noget krav om, at undtagelser kommer øjeblikkeligt,« fortsætter Rasmus Lind Hardt.

Han fortæller videre, at hvis ikke andre forhold ved for eksempel det tidsmæssige forløb er kritisabelt, eller en vognmand har fået en dårligere behandling end andre, er der ingen chance for erstatning fra myndighederne.

Han nævner i denne forbindelse også den såkaldte culparegel, der er en af de grundlæggende regler for at kunne pålægge erstatningsansvar. En skadevolder har således optrådt culpøst, hvis han har handlet enten forsætligt, det vil sige med vilje og viden om handlingens elementer, eller uagtsomt.

 »Man ser på, om myndighederne har behandlet ens sag uretfærdigt. Men har myndighederne ageret normalt, for eksempel ved at to ens sager fået samme behandling, er det svært at få erstatning, uanset myndighedernes klodsede behandling af forløbet,« siger Rasmus Lind Hardt.

 - Nemt at være bagklog

Rasmus Lind Hardt understreger, at han har stor sympati og forståelse for de firmaejere, der måtte have tabt penge, blot fordi de var skarpe i forhold til at overholde lovgivningen.

 »Det er brandærgerligt, at fordi man er hurtig og overholder regler, så bliver man ramt. Men der er nok ikke andet at gøre end at lægge det bag sig og så glæde sig over de lastbiler, man har, med partikelfilter,« siger Rasmus Lind Hardt.

»Sagen minder en lidt om disse GDPR-tider (EU’ nye persondataforordning, der trådte i kraft fredag 25. maj 2018). Mange firmaer skynder sig ud og laver store tiltag. Da kan man have lyst til at sige, ”’slå lige koldt vand i blodet’, Datatilsynet kommer ikke rendende i morgen for at se, om en ’notesblok måtte være låst inde i arkivskabet’”. Men det er omvendt også meget nemt at være bagklog os sige, vent lige og se, om det lige holder,« siger han.

Når der kommer nye krav, der forekommer urimelige, anbefaler Rasmus Lind Hardt i øvrigt, at man ringer og får en snak om, hvordan man håndtere situationen.

»Det lykkes heldigvis af og til for branchen at få bugt med uhensigtsmæssige regler – ligesom der nu kæmpes med Rigspolitiets/Færdselsstyrelsen skrappe fortolkning på særtransportområdet,« siger han.