23948sdkhjf

Eksportchauffør vil i Folketinget

Det myldrer ikke med lastbilchauffører i toppolitik, men den 37-årige eksportchauffør Palle Vejen fra Vester Hjermitslev går nu efter en plads i Folketinget, når han stiller op for Dansk Folkeparti i Brønderslev-kredsen ved det kommende valg til efteråret.

Han har tidligere siddet i DF's lokalbestyrelse i Jammerbugt Kommune og har også stillet op til byrådet. Nu satser han altså på Folketinget. Hans mærkesag her vil være at undgå, at udenlandsk arbejdskraft underbyder dansk eksempelvis på transportområdet. Det skriver nordjyske.dk.

»Jeg synes, man må spørge, om samfundet har råd til, at vognmand Jensen ansætter en rumænsk chauffør til 600-700 euro om måneden. Mit svar er nej. Derfor bør Folketinget vedtage en lov, der forbyder rumænere og andre udlændinge uden fast bopæl i Danmark at arbejde her,« siger Palle Vejen.

[add:237]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.042