23948sdkhjf

- En hån mod branchen

Sager mod dyretransportører om ikke-transportegnede dyr fortsætter ufortrødent, og det skuffer i den grad advokat Jacob Forman, som forsvarer chauffører og vognmænd i netop denne type sager. Forsvarsadvokaten går så vidt som til at kalde det en decideret hån mod chaufførerne.

Jacob Forman påpeger nemlig, at Fødevarestyrelsen i februar 2019 udsendte en rundskrivelse til embedsdyrlægerne, hvori det fremgår, at når der konstateres overtrædelser af reglerne for transport af dyr, skal chaufføren kun sanktioneres ved ”grove overtrædelser”, som chaufføren kan gøres personligt ansvarlig for. Og fokus ved sanktioneringen skal ligge på, hvem der fremadrettet har mulighed for at rette op.

”Dette indebærer, at chaufføren som udgangspunkt ikke sanktioneres i de typiske sager om blandt andet ikke-transportegnede dyr og manglende vedligeholdelse af køretøjet. Dette svarer til, at vi typisk sanktionerer besætningsejeren og ikke den ansatte for dyreværnsmæssige overtrædelser i besætningen. Sanktioneringen skal derfor som udgangspunkt og efter en konkret vurdering rettes mod transportvirksomheden og/eller besætningsejeren,” fremgår det af brevet fra Fødevarestyrelsen fra 18. februar 2019.

Men Jacob Forman påpeger, at anklagemyndigheden har valgt at se bort fra, hvad der har været lovgivningsmagtens ønske – nemlig at skåne chaufførerne fra de sager om transportegnethed, som de ifølge Forman og branchen selv ikke har en jordisk for at forhindre.

»Det er slået fast, at kompetencen til at vælge, hvem der skal tiltales i disse sager, tilfalder anklagemyndigheden. Men anklagemyndigheden skal altså følge Fødevarestyrelsens rundskrivelse fra 18. februar. Med skrivelsen fra 18. februar er der tale om en praksisændring. Valget er frit for, hvem der skal tiltales, men det skal altså ske inden for de grænser, der er beskrevet i skrivelsen – og ellers skal man lade være med at rejse tiltale,« siger Jacob Forman.  

Han kalder det dybt urimeligt, at anklagemyndigheden ufortrødent fortsætter med at rejse tiltale mod chaufførerne.

»For køreplanen ligger der, og derfor skal anklagemyndigheden følge Fødevarestyrelsens skrivelse,« konstaterer Jacob Forman.

Jacob Forman har flere gange tidligere over for Lastbil Magasinet kaldt sagerne om transportegnethed dybt urimelige. Det begrunder han med, at det er fysisk umuligt for chaufførerne at nå at screene hvert eneste dyr nøje – og det betyder, at der af og til slipper dyr med transporten, som ikke skulle have været med.

Lastbil Magasinet følger op på sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063