23948sdkhjf

En institution fylder 70

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det - men Lastbil Magasinets tekniske redaktør, Ivan Stjernqvist fylder 70 år i dag.

Ivan Stjernqvist er en institution i den del af fagpressen, der beskæftiger sig med transport, især lastbiler og busser. Og det er vel at mærke ikke kun i Danmark, man kender Ivan Stjernqvist. Rundt om i Europa er han værdsat for sin omfattende tekniske viden, og han har i mere end 15 år været Danmarks repræsentant i den internationale jury, der kårer Årets Lastbil i Europa.

Ivan Stjernqvist har i over 50 år beskæftiget sig med lastbiler, busser og dieselmotorer.

Han er i tidernes morgen uddannet mekaniker hos Mercedes i Odense, og før han kastede sig over journalistikken, arbejdede han i en årrække hos forhandlere af forskellige lastbilmærker, både på værkstedet og i salgsledet. Senere blev han uafhængig automobilkonsulent, og han har gennem årene undervist i blandt andet lastbilteknik og brændstoføkonomisk kørsel.

I de seneste mere end 25 år har han testet og skrevet om hundredevis af forskellige lastbiler, busser og varevogne inden for alle mærker.

Siden 2001 har han været teknisk redaktør hos Lastbil Magasinet, og det fortsætter han med, for han har netop fornyet kørekortet til alle kategorier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08