9. maj 2022 - 01:44

App linkNu på Google Play

En række broer og tunneler får ansigtsløft i 2022

En række broer og tunneler får ansigtsløft i 2022

9. maj 2022 - 01:44

I løbet af 2022 tager Vejdirektoratet fat på at renovere og vedligeholde en lang række af de broer og tunneler, der binder landsdelene samme.

I Danmark er der cirka 2500 statslige broer og tunneller, der er med til at binde øer og landsdele sammen, og de bliver løbende vedligeholdt af Vejdirektoratet.

 

For både vejtrafikken og vejret slider på bygværkerne, og derfor udbedrer Vejdirektoratet skader og fornyer broernes beskyttelse, så de kan holde i mange år endnu. I løbet af i år vil Vejdirektoratet renovere i alt 11 store broer og tunneler og en række mindre bygværker rundt omkring i landet.

De broer og tunneler, som Vejdirektoratet renoverer, er blevet udvalgt efter en nøje analyse og grundige undersøgelser, hvor der i nogle tilfælde også er blevet benyttet droner til at overvåge bygværkernes tilstand.

Vejdirektoratet udfører hovedsageligt renoveringsarbejderne fra foråret til sensommeren, for vejret er nemlig afgørende for flere af reparationerne.

 

For at minimere gener for trafikanter og andre borgere forsøger Vejdirektoratet som udgangspunkt at holde broerne åbne for trafik, også når der er tale om ret omfattende reparationer. Derudover bliver de mest generende arbejder forsøgt gennemført uden for myldretiden.

 

Renovering af større broer og tunneller i 2022:

Farøbroerne får skiftet fuger og renoveret lejer. Brodragerne bliver overfladebehandlet og belysningen skiftet.

Aggersundbroen får repareret beton og behandlet overfladen.

Sallingsundbroen får udskiftet fugtmembranen og lejer og får etableret supplerende katodisk beskyttelse.

Vejlefjordbroen får repareret fuger og forbedret afvanding.

Siøsundbroen får skiftet slidlag og fuger.

Langelandsbroen får skiftet kunststofbelægning og kabelbakke.

Stege Storebros hydrauliske anlæg bliver skiftet.

Mønsbroens bropiller bliver repareret.

Sorterendebroens fugtmembran bliver udskiftet lokalt.

Frederikssundsvejstunnelens fugtmembran bliver udskiftet.

Limfjordstunnelens bomme ved indkørslen til tunnelen bliver vedligeholdt.

Renovering af andre bygværker i 2022:

Underføring ved Voldby Bæk (Viborgvej / Viborg-Aarhus). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring af Skals Å (Løvelbro nord for Viborg). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Hjørringvej (Nørresundby). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Omme Å / Munkholmvej (Give). Fuger bliver skiftet.

Overføring ved Humlebækvej (ved Helsingørmotorvejen). Fugtmembranen, kantbjælker og autoværn bliver skiftet.

Overføring ved Ulvehavevej (Vejle). Fortov får ny belægning.

Overføring af rampe ved M72. Fuger bliver skiftet.

Overføring på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm C. Omisolering.

Overføring af stibro ved Kridtsvinget (M76). Renovering af træbro.

Underføring ved Alsted Mølleå. Fuger bliver skiftet.

Underføring ved Teglgården (Isterødvej ved Hillerød). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Motorring 4 (tæt ved vandskisøen / Holbækmotorvejen). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Ballerup Boulevard. Fugtmembranen, kantbjælker og autoværn bliver skiftet.

Læst i alt:

579 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger
Ret cookie-samtykke