10. april 2019 - 10:47

App linkNu på Google Play

- En vigtigt skridt efter Kurt Beier-sagen

- En vigtigt skridt efter Kurt Beier-sagen

10. april 2019 - 10:47

Kommentar af Lars William Wesch, direktør i ATL:

 

»Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening er efter flere måneders forhandlinger nået til enighed om en aftale, som skal sikre ordnende forhold for chauffører, der kører cabotagekørsel og vejdelen af kombinerede transporter i Danmark. Organisationerne har nu afleveret forslaget til beskæftigelsesministeren.«

 

»Aftalen er en direkte udløber af Kurt Beier-sagen. Som bekendt havde virksomheden indlogeret et større antal filippinske chauffører under kummerlige forhold i en containerlejr i Padborg. De fik samtidig en meget lav timeløn.«

 

»Sagen rystede politikerne, og den har gjort stor skade på transportbranchen. I november meldte et enigt Folketing klart ud, at lignende sager skulle undgås i fremtiden. Derfor nedsatte regeringen et udvalg med deltagelse af hovedorganisationerne FH, DA og transportbranchens organisationer. Hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet fik her til opgave at komme med forslag til en løsning.«

»DA og FH foreslår nu, at man ændrer godskørselslovens regler om løn- og ansættelsesforhold for at fjerne den usikkerhed, som har eksisteret siden en højesteretsdom fra 2015. Det vil sige, at man skal have en repræsentativ overenskomst for at få tilladelse til at køre godskørsel. Det opfordrede arbejdsmarkedets parter allerede til ved overenskomstfornyelsen i 2017.«

 

»I aftalen er også et forslag om at ændre udstationeringsloven. Det skal sikre, at udenlandske vognmænd aflønner deres chauffører med en løn, der svarer til den danske transportvirksomheder betaler, når de kører i Danmark. Der skal altså fastsættes en mindsteløn, som de udenlandske vognmænd skal betale.«

 

»Aftalen er begrænset til cabotagekørsel samt vejdelen af de kombinerede transporter. Det betyder, at internationale transporter, herunder transitkørsel igennem Danmark, ikke bliver omfattet.«

»Hvis politikerne fører aftalen ud i livet – hvad vi selvfølgelig forventer – vil det være et vigtigt skridt mod ordnede forhold for godstransporten i Danmark. Det er vi alle bedst tjent med på lang sigt.«

Læst i alt:

1231 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger