23948sdkhjf

Endelig: Truckertræf kan afholdes på sædvanlig vis

Der er stor glæde at spore hos de frivillige kræfter bag Truckshow Himmerland. Lastbiltræffet i Løgstør 20.-22. august kan nemlig afholdes på sædvanlig vis.

- Der kommer 200 lastbiler. Det er max, der er simpelthen ikke plads til flere. Derudover kommer der udstillere med merchandise og ting relateret til branchen, siger Tobias Madsen, der er en af de frivillige kræfter bag Truckshow Himmerland.  

Udover danske deltagere vil der være besøg af ti biler fra Holland, tre-fire biler fra Belgien, to norske og to svenske, lyder det fra Tobias Madsen, der er stolt over det fine udenlandske fremmøde.  

Normalt plejer Truckshow Himmerland at være en del af en større byfest i Løgstør, men i år har træffet festen ”for sig selv”.  

- Det fede for os, i det frivillige team, er, at vi kan se, at der kommer folk til udstillingen, som ikke ser hinanden tit. Nu få de muligheden for at mødes, snakke sammen og se hinandens biler i en hel weekend. Vi er klar til at have en fest.

- Og folk må sove i bilerne, så alt er ved det gamle, siger Tobias Madsen.

Arrangørerne forventer mellem 2.000 og 4.000 gæster over hele weekenden.

- Vi har fået ”frie hænder”, på grund af at man er så langt henne med ophævelsen af corona-restriktionerne, og så er mange vaccineret, siger Tobias Madsen, der dog understreger, at arrangørerne har valgt at holde fast i et krav om, at coronapas eller et negativt testsvar skal fremvises ved indgangen.  

- Det gør vi for at være på den mest sikre side, siger Tobias Madsen.

Overskuddet fra weekenden i Løgstør bliver delt ud til lokale foreninger. Tobias Madsen fortæller, at det plejer at være på 50.000-60.000 kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062