23948sdkhjf

Enke får erstatning efter dødsulykke

En kvinde får nu 978.547 kroner i erstatning som følge af hendes mands død i en arbejdsulykke i 2013. Pengene kommer til udbetaling efter, at 3F har ført en erstatningssag mod den afdøde mands tidligere arbejdsgiver. Det skriver Fagbladet 3F.

For arbejdsgiverens forsikringsselskab, Gjensidige, har nu erkendt, at Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S var ansvarlig i forbindelse med dødsulykken.

Ulykken fandt sted 5. august 2013. Den skete, da den 50-årige chauffør kørte i sin arbejdsgivers lastbil. Bilen var læsset med grus, da det højre forhjul pludselig eksploderede på den midtjyske motorvej ved Tørring. Chaufføren mistede herredømmet over bilen, der fortsatte du på en mark.

Fagbladet 3F kunne afsløre, at en bilinspektørs undersøgelse af trækkerens fordæk viste, at dækmønsteret var på grænsen af en millimeter.

Om grunden til, at Gjensidige nu anerkender arbejdsgiverens ansvar for ulykken og betaler erstatningen til kvinden, skriver kommunikationschef hos Gjensidige, Trine Andrup, i en mail til Fagbladet 3F:

»Der blev under retssagen afholdt syn og skøn af en bilinspektør, der var udpeget af retten. Han bragte nye oplysninger frem om årsagen til ulykken. Det viser sig med overvejende sandsynlighed, at det var styringen, som var fejlindstillet.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047