23948sdkhjf

ERA sælger grund til Poul Schou

30. september har Poul Schou Ejendomme A/S overtaget adressen C.F. Tietgens Boulevard 18, 5220 Odense SØ. Det er grunden, hvor ERA-transport A/S holder til og har ejet indtil nu.

»Vi ser salget af ejendommen som en naturlig udvikling af et containermarked i forandring. Alle ERAs biler kører efterhånden ud fra vores plads i Middelfart, så de 38.000 m2 i Odense er mere end vi har brug for,« ” siger direktør for ERA-transport Michael Gregersen.

Ingen flyttedag

Det betyder dog ikke, at der bliver flyttedag hos ERA. Administrationen, der lige nu har til huse i ejendommen på adressen, bliver nemlig siddende – nu i lejede lokaler.

Ligeledes bliver Poul Schous administration siddende på adressen på Rugårdsvej i det nordvestlige Odense.

»Vi har gennem de sidste par år haft stor vækst, så pladsen på Rugårdsvej er begyndt at føles trang, og vi har brug for mere plads til vores materiel og vognpark,« fortæller direktør for Poul Schou A/S, Poul Henrik Schou.

»Vi har desuden flere virkelig store kunder i den del af byen – blandt andet Facebook, Lindø Erhvervspark og det nye supersygehus. Så at prioritere en satellit-afdeling derude er bare virkelig fornuftigt. Samtidig har vi også kunder, der i stigende grad efterspørger mere opbevaringsplads – et ønske der er blevet stadig sværere at efterkomme alene på adressen på Rugårdsvej,« fortsætter Poul Henrik Schou.

»Og det er jo ingen hemmelighed, at den nye Ringvej ”Ring 3 Vest” er planlagt til at løbe tværs gennem vores nuværende plads. Så købet af ejendommen i Tietgenbyen løser derfor et akut problem og sikrer fremtidigt vækstpotentiale,« siger Poul Henrik Schou.

Poul Schou A/S er i forvejen én af flere medejere af ERA-transport A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094