- Vi har været for dårlige til at byde på nyere lastbiler. Det styrker vi nu.
Sådan forklarer medindehaver Kenneth Nielsen, Euro Nor A/S i Padborg, i forbindelse med det nye samarbejde mellem Euro Nor og Lemvig-virksomheden Intertruck Dealing ApS.
Sidstnævnte leverer blandt andet eget klargørings- og serviceværksted samt tæt fokus i forhold til danske sælgere og aftagere af brugte lastbiler – værdier, der passer fint med Euro Nors profil som stor forhandler og herunder eksportør af brugte lastbiler.