23948sdkhjf

Euromaster genopliver slidte dæk med Michelin Recamic

Euromaster har lanceret Michelins Recamic-regummiering i Danmark. Dermed kan virksomheder med Michelin eller andre dækfabrikater med genanvendelig karkasse forlænge levetiden for deres dækinvestering og samtidig nedbringe miljøbelastningen og forbruget af råmaterialer.

Som led i aftalen udføres regummieringen af Vulkan i Randers, der bl.a. er specialiseret i vulkanisering og regummiering.

»Med Recamic udbygger vi vores tilbud inden for regummiering og styrker indsatsen for at holde kundernes dæk sikkert kørende længst muligt. Både økonomisk for den enkelte virksomhed og i et større miljø- og ressourceperspektiv giver det rigtig god mening, at forlænge dækkenes liv så længe som muligt. Det kan vi nu gøre enten ved at skære nyt mønster, eller med Recamic lægge en helt ny slidbane på,« forklarer Henrik Fusager, direktør i Euromaster Danmark.

Recamic er en del af Michelins Multi-life strategi, som handler om at maksimere levetiden for hvert dæk ved hjælp af bl.a. regummiering. Recamic er en tro kopi af mønstrene på de mest populære nye Michelin dæk som f.eks. X Multi T, X Works og Multiway og omfatter 13 dimensioner. Det svarer til cirka 98 pct. af det aktuelle marked for regummiering.

Analyser, som revisionsfirmaet E&Y står bag, viser en række positive effekter ved regummiering. Herunder 70 pct. reduktion af forbruget af råmaterialer, 29 pct. lavere CO2-udledning og 21 pct. mindre lokal luftforurening. Samtidig kan regummiering reducere dækomkostninger for tunge køretøjer med op til 40 pct. sammenlignet med køb af nye dæk (The socio-economic impact of truck tyre retreading in France and Europe”, Oktober 2016, Ernst & Young).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078