23948sdkhjf

Færdselsstyrelsen lukker - i tre dage

Fra 1. oktober tredobles Færdselsstyrelsens medarbejderstab i takt med, at styrelsen får nye opgaver. Styrelsen holder i den forbindelse lukket fra 1. oktober til 5. oktober.

I forbindelse med overdragelsen af kørekort- og takografkortopgaver til Færdselsstyrelsen holder styrelsen lukket, for at få de mange nye medarbejdere koblet op på pc’er og mobiler samt diverse IT-systemer, som er nødvendige for den enkelte medarbejders arbejdsdag. Det oplyser Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen holder derfor lukket fredag 1. oktober, mandag 4. oktober og tirsdag 5. oktober.

Allerede fra 1. oktober er det dog muligt at ansøge om takografkort digitalt, selvom de fysiske ekspeditionssteder først åbner den 6. oktober.

Fakta:

Fra 1. oktober 2021 skal Færdselsstyrelsen afvikle teori- og praktiske køreprøver, administrere opgaverne på kørekortområdet samt udstede takografkort til førere, virksomheder og værksteder.

Regeringen besluttede sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgelige 16. december 2020, at politiopgaverne på kørekortområdet og udstedelse af takografkort skal overdrages til Færdselsstyrelsen pr. 1. oktober 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078