”Fake news i transportbranchen”. Sådan lyder en af mange overskrifter, når Godschaufførernes Landsklub holder årets branchekonference for godschauffører i weekenden uge 40.
»”Fake news i transportbranchen” handler om, at man har en kritisk sans i forhold til, hvad der bliver slået op på nettet. Der findes artikler på for eksempel Facebook, som folk liker og deler. Opslagene kan se fine nok ud, men kigger man så ned i teksten, finder man ud af, at tingene nogle gange ikke er den reelle virkelighed,« siger formand for Godschaufførernes Landsklub, Erik Emil Hansen.