23948sdkhjf

Falck sparker redningsstation ud i kulden

Falck har opsagt samarbejdet med Redning Danmarks station i Holsted efter det, der af Falck betegnes som forsøg på at miskreditere medarbejdere hos Falck. Ifølge beredskabsinfo.dk er det angiveligt stationens daglige leder, som på sociale medier har skrevet kommentarer om Falck.

»Vi har opsagt en leverandør, da leverandøren offentligt har forsøgt at miskreditere medarbejdere hos Falck. Det er uacceptabelt og ikke foreneligt med et fortsat samarbejde. Vores kunder i det pågældende område vil ikke mærke nogen forskel, da vi har indgået aftale med en anden lokal leverandør,« fortæller Gunnar Thykjær, der er senior director i Falck Assistance Nordic, ifølge beredskabsinfo.dk.

Redning Danmark opstod i 2017 af en række stationer landet over, som brød ud af samarbejdet med SOS Dansk Autohjælp. Efterfølgende fik Redning Danmark en samarbejdsaftale med Falck og udfører bl.a. alle sværvognsopgaver for Falck.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065