23948sdkhjf

Fars hyldest til lastbilchauffør er gået viralt

Mere end 12.000 delinger og flere end 7.000 likes på Facebook. Så mange gange er en hyldest fra Torben Stryg i Faxe til en lastbilchauffør blevet delt og liket.

Lastbilchaufføren placerede mandag morgen i sidste uge midt i myldretiden sit vogntog bag Torben Strygs søns lille Citroen C1 og skærmede sønnen for morgentrafikken, da han var havareret i myldretidstrafikken på Køge Bugt Motorvejen.

- Du beskyttede en af de vigtigste i mit liv - Lukas, den ene af mine sønner, da jeg ikke selv kunne være der for ham. Tak, lyder beskeden fra en yderst taknemmelig Torben Stryg.

- Jeg vil tillade mig at kalde mig din ven - selv om jeg måske ikke har fortjent det - og jeg håber, du må få mindst 10 års medvind, "grøn bølge", og at alle broer på din vej må være høje nok til at slippe dig igennem. Hvis du eller dine nærmeste nogensinde har behov for hjælp, vil jeg ønske, jeg er i nærheden, eller at en anden med et lige så stort hjerte som dit er i nærheden og kan træde til, som du gjorde i dag. Simpelthen bare TAK!

Torben Stryg fortæller videre, at hans opslag meget gerne må deles.

Heltemodige chauffører

Det er langt fra første gang, en lastbilchauffør udfører en heltedåd på de danske veje.

Sidste år lykkedes det for eksempel en ung chauffør fra Danske Fragtmænd at standse en spøgelsesbilist. Ved en heltemodig indsats fik chaufføren klokken 1 om natten standset en spøgelsesbilist på Holbækmotorvejen vest for Kirke-Sonnerup, da han fik stillet sin lastbil på tværs. Efterfølgende indstillede politiet ham til en dusør på grund af hans ekstraordinære handlekraft og indsats.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187