23948sdkhjf

FDL inviterer til bremse-møde

Debatten om ”sovende bremser” fortsætter med uformindsket styrke, og meningerne er blandt fagfolk stærkt delte. Men nu giver FDL vognmændene en mulighed for at få skabt klarhed over problematikken. Det sker ved et bremse-møde, som afvikles lørdag den 24. august på Hejse Kro ved Fredericia. Mødet indledes kl. 09.00 og slutter omkring middagstid. Mødet er vigtigt, mener FDL - ikke mindst fordi der fra 1. januar 2020 sker en forhøjelse af bødetakster.

»Med den debat, vi på det seneste har oplevet, opfordrer FDL vognmændene til at møde op, ikke mindst fordi mødet vil afsløre, hvor let det egentlig er at undgå de evindelige bremse-problemer,«siger kontorleder Jens Groot.

Mødets hovedpunkt bliver et indlæg af bremsespecialisten René Lundegaard. René er en af Danmarks førende eksperter på området, og han vil orientere om, hvad den enkelte vognmand kan/bør gøre for at have styr på påhængskøretøjernes bremser. Desuden vil FDL orientere om risiko-elementerne og politiassistent Kaj Klaustrup fra Tungvognscenter Øst vil være til stede med en bremsestand.

Derudover vil FDL orientere om de risiko-elementer, der altid er i en travl arbejdsdag, fortsætter Jens Groot. Kører du, f.eks. med anden mands/firmas løstrailer, er det dig, der får bøden, hvis du tages i en kontrol. Og hvorfor løbe en kæmpe risiko for en bøde i en størrelsesorden, det måske er svært at betale?

Sidste frist for tilmelding til infomødet er den 19. august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078