23948sdkhjf

FDL: Kør aldrig med is eller sne på taget

Kommentar fra kontorleder hos vognmandsorganisationen FDL, Jens Groot:

Is og sne på toppen i 4 meters højde er et problem. Fakta: I henhold til færdselsloven er det føreren, der visuelt og ved mekanisk afprøvning er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig forsvarlig stand, inden kørslen påbegyndes.

Er der is/sne på taget, skal det fjernes, inden kørslen påbegyndes.

Hvordan fjernes is/sne lovligt fra taget i 4 meters højde? Det gøres ikke fra en stige, som står på et glat underlag, lige som det ikke gøres ved at kravle op på taget uden faldsikring. Det gøres fra en dertil indrettet snebro med kantafskærmning/rækværk samt skridsikre overflader på trin og platform.

Hvorfor findes der så ikke en snebro på samtlige statslige parkeringspladser for lastvogne?
Det er udelukkende et spørgsmål om penge, Vejdirektoratet vasker hænder, for det er chaufførens og dennes vognmand, der er ansvarlige for, at is/sne bliver fjernet, så hvorfor skulle Vejdirektoratet bruge penge på den for dem nødvendige service.

Nu er det ikke kun Vejdirektoratet, der har denne holdning. Den samme holdning findes også hos mange speditører og kørselsrekvirenter samt industrivirksomheder, der dagligt benytter høje lastvognstransporter. De mener åbenbart ikke, de bør etablere en snebro, så de lastbiler, der skal forlade deres område, har mulighed for at fjerne den is/sne, der har lagt sig på eksempelvis en sættevogn, der har stået ved deres rampe eller på deres parkeringsområde i perioder med snefald og frost.

Medicinen for flere snebroer kan kun være: kør aldrig med is/sne på taget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062